Er du studerende? Nu kan du blive Ambassadør for eAnatomi - læs mere her
eAnatomi

Håndmodeller

En håndmodel kaldes også en plastikhånd eller en fingermodel. I vores udvalg kan man vælge mellem komplette håndmodeller med mange væv og håndskeletter som kun viser knogler eller knogler med ledbånd (ligamenter).


Vores komplette håndmodeller er meget detaljerige. De viser eksempelvis håndens 4 grupper af skeletmuskler, som kaldes tommelfingerbaldens muskelgruppe (i thenar), lillefingerbaldens muskelgruppe (i hypethenar), mm. lumbricales (den centrale muskelgruppe) og mm. interossei (de interossøse muskler). Endvidere ses andet som fx aponeurosis palmaris (fascia palmaris), extensorsenerne, extensorretinaklet, flexorsenerne til fingrene som forløber gennem karpaltunnellen (canalis carpi) samt nerver som n. medianus og n. ulnaris.


Vores håndskeletter er relativ simple og viser knoglerne i hånden (ossa manus). De viser først og fremmest fingerknoglerne (phalanges), mellemhåndsknoglerne, håndrodsknoglerne samt hele eller dele af ulna (albuebenet) og radius (spolebenet). Derfor ser man også håndled og fingerled inklusiv MCP-led (knoerne), PIP-led og DIP-led. Håndskeletterne med ledbånd er ligeledes detaljerige. En af disse viser karpaltunnelen med indhold.


Klinisk set kan håndmodellen anvendes til forståelse af eksempelvis karpaltunnelsyndrom (KTS), håndledstendinitis, springfinger (triggerfinger/digitus saltans) og ledbåndsskader.


Levering fra 25,-
14 dages fortrydelsesret
Hurtig forsendelse
Kontakt