Er du studerende? Nu kan du blive Ambassadør for eAnatomi - læs mere her
eAnatomi

Nyrer & urinveje

I vores udvalg af nyremodeller kan du vælge mellem modeller, som er lavet i naturlig størrelse eller er forstørret. Der er også 2 komplette modeller. Den ene viser alle fysiologisk vigtige strukturer i nyren, og den anden viser en større del af urinvejene inkl. urinblæren (vesica urinaria) hos begge køn. 

Nyremodeller anvendes især til forståelse af nyrens anatomi samt kliniske aspekter som sygdomme, undersøgelser og behandling.


Anatomisk set omfatter nyren mange strukturer. Med en nyremodel i hånden kan man studere nyrestilken med blodkar (a. og v. renalis), nyrebækkenet (pelvis renalis/nyrepelvis), begyndelsen af urinlederen (ureter), nyrebarken (nyrecortex), nyremarven (medulla renalis) i form af pyramider og hele nyrebækkenet (med calices). Endvidere omfatter nogle modeller binyren.

Den ene af vores komplette modeller viser små og fysiologisk vigtige strukturer som nyrelegemet (corpusculum renis), nefronet med Henles slynge og tubulus samt samlerør.


Hvad angår blodkar, afhænger det af den enkelte nyremodel, hvilke der ses. I en af vores modeller ses blodforsyningen (den renale gennemblødning) i både marven og barken med mange detaljer som interlobære arterier, arkuate arterier, interlobulære arterier (kortikale radiale arterier), afferente arterioler, glomerulære kapillærer, efferente  arterioler, peritubulære kapillærer, vasa recta og det venøse system. 

Stort set alle nyremodeller viser som minimum a. og v. renalis.


Klinisk set kan en nyremodel anvendes til forståelse af lidelser og sygdomme i nyrens forskellige væv/strukturer. Det kan eksempelvis være nyreinsufficiens, betændelsestilstande, nyresten, hydronefrose og nyretumorer. 


Endvidere kan modellen anvendes til forståelse af undersøgelser som eksempelvis ultralydsundersøgelse, CT-urografi og nyrefunktionsundersøgelse samt behandling som aflastning af afløbshindring. 


Se også vores meget detaljeret model af nyrens forskellige væv og celler med endnu mindre detaljer.

Den kan ses i kategorien "Mikroskopisk anatomi" via DETTE LINK


Levering fra 25,-
14 dages fortrydelsesret
Hurtig forsendelse
Kontakt