Øre-næse-hals

I udvalget af øre-næse-hals modeller finder du forskellige øremodeller, næsemodeller og halsmodeller/strubemodeller. Udvalget omfatter således modeller af sanseorganer. I udvalget af øremodeller (nogle kalder dem plastikører) kan du vælge mellem modeller med og uden øresygdomme og øremodeller som er let eller markant forstørret. Der er også modeller af mellemørets 3 knogler, en forstørret og en gigantisk øremodel af cochlea (øresneglen) samt en simulator målrettet øreundersøgelse. 

I udvalget af næse- og halsmodeller kan du vælge mellem 2 modeller, som både bihulerne samt næse- og mundhule. Den ene af disse modeller kan adskilles i mange dele og viser bl.a. bihulerne særdeles detaljeret samt lugtesansen (nogle bruger betegnelsen næsemodel, bihulemodel eller sinusmodel). Vi har også en særlig tungemodel, som udover hele tungen viser lidt af underkæben og 2 mundspytkirtler. Sidst men ikke mindst omfatter udvalget 3 strubemodeller. Den ene strubemodel er udviklet i naturlig størrelse, den anden er forstørret og den tredje er særdeles fleksibel med bevægelige led i struben/strubehovedet. Vores strubemodeller viser også en del af luftrøret. 

Øremodeller og næse-halsmodeller anvendes især til forståelse af anatomi samt kliniske aspekter som sygdomme, undersøgelser og behandling.

Anatomisk set omfatter øret mange små og komplekse strukturer. Med en model af hele øret kan man studere det ydre øre (auricula/øremuslingen) med øregangen (meatus acusticus externus), mellemøret (cavum tympani) og det indre øre (auris interna/labyrinten), som indeholder cochlea (øresneglen) og ligevægtsorganet (med buegangene). Derudover ses en stor eller lille del af tuba auditiva (det eustakiske rør), som kommunikerer med nasopharynx (øverste del af svælget) samt ørets beliggenhed i tindingebenet (os temoporale).

Øremodellerne viser også detaljer som trommehinden (membrana tympani) og mellemørets 3 små knogler (ossicula auditus, ossicula auditoria), som hhv. kaldes hammeren (malleus), ambolten (incus) og stigbøjlen (stapes).

På modellerne ses også nogle små muskler samt blodkar som a. carotis interna. Den mest detaljeret model af hele øret er meget forstørret og viser også detaljer som det ovale vindue.

I udvalget er der en øremodel, som udelukkende viser mellemørets 3 knogler og en simulator til træning i øreundersøgelse. Derudover er der 2 øremodeller, som viser de små anatomiske strukturer i øresneglen, hvor sanseceller registrerer svingninger, som via nerveforbindelser fører til lydopfattelsen i hjernen. Den ene model er en gigantisk model af disse strukturer - den anden model er mindre og viser langt flere deltaljer. De 2 modeller viser et tværsnit gennem ductus cochlearis med scala vestibuli og scala tympani hhv. over og under. Centralt ses membrana basilaris, som sættes i resonanssvingninger i forb. med hørelsen. Disse svingninger registreres af det komplekse system af sanseceller (det cortiske organ/organum spirale), som sidder fast på basilarmembranen.

Begge øremodeller af øresneglen viser strukturer som membrana tectoria, membrana vestibularis (Reissners membran), cuniculus internus (den cortiske tunnel), ligamentum spirale og cochlearisnervetråde. Modellen med flest detaljer af strukturerne i øresneglen viser også detaljer som ganglion spirale og mange specifikke celletyper såsom Hensen-celler, Claudius-celler og Böttcher-celler.

I disse øremodeller (cochlea-modeller/modeller af øresneglen) ses nervus cochlearis, som er hørenerven. Den er en komponent af nervus vestibulocochlearis (8. kranienerve/hjernenerve som også kaldes høre- og ligevægtsnerven). Nervus vestibularis (ligevægtsnerven) er den anden komponent af den 8. kranienerver.

Næsemodellerne/bihulemodellerne/sinusmodellerne omfatter små og komplekse anatomiske strukturer. Med en næsemodel i hånden kan man studere næsehulen (cavum nasi), noget af mundhulen (cavum oris), lidt af svælget (pharynx) og bihulerne (sinus frontalis/pandehulen, sinus sphenoidalis/kilebenshulen, sinus maxillaris/kæbehulen og sinus ethmoidalis/sibenshulen). På bihulemodellerne ses også næsens 3 muslingeben (concha nasalis superior, media og inferior). Den ene sinusmodel viser også lugtenerven.

Med tungemodellen i hånden kan man studere tungens muskulatur, oversiden med de 4 papiller (papillae vallatae, papillae filiformes, papillae fungiformes og papillae foliatae), lidt af underkæbebenet (mandibula) med tænder samt 2 af de 3 mundspytkirtler (glandula submandibularis og glandula sublingualis).

De 3 strubemodeller/halsmodeller viser først og fremmest struben/strubehovedet (larynx) med larynxbruske, larynxmuskler, stemmelæber (plicae vocales), strubelåget (epiglottis), de 2 led kaldet articulatio cricothyroidea og articulatio cricoarytenoidea samt overgangen til luftrøret (trachea). På 2 af halsmodellerne ses også skjoldbruskkirtlen (gl. thyroidea), en eller flere af biskjoldbruskkirtlerne (glandulae parathyroidea) samt kar- og nerveforsyning. På de 2 sidstnævnte modeller kan svælget (pharynx) anes, selvom det ikke er afgrænset.

Strubemodellen til den højeste pris er modsat de 2 andre bevægelig i strubens led og kan således anvendes til forståelse af, hvordan stemmelæbernes længde, spænding og indbyrdes afstand bliver reguleret. 

Klinisk set kan en øremodel/plastikøre anvendes til forståelse af lidelser og sygdomme i ørets forskellige væv/strukturer. Det kan eksempelvis være mellemørebetændelse, kolesteatom (benæder), perforeret trommehinde og myringitis bullosa. Modellerne som viser væv i øresneglen kan anvendes til forståelse af sygdom, skade eller medfødt deformitet i cochleas hårceller samt cochleaimplantation.

En næsemodel/bihulemodel/sinusmodel kan anvendes til forståelse af lidelser/sygdomme som fx bihulebetændelse (sinuitis) og næsepolypper samt behandlinger såsom operation af næsemuslinger (conchotomi). Tungemodellen kan anvendes til forståelse af sygdomme/lidelser i tungen som eksempelvis fissureret tunge, infektioner og cancer.

En strubemodel/halsmodel kan anvendes til forståelse af mange lidelser som fx epiglottitis, stemmebåndspolypper, knudestruma, oedema laryngis og cancere. Endvidere kan strubemodellen anvendes til forståelse af undersøgelsesmetoder som fx laryngoskopi og behandlinger som strubekirurgi. Er strubens led fleksible på modellen, kan den også anvendes til demonstration af bevægelser.