Skuldermodeller
En skuldermodel kaldes også en plastikskulder. I vores udvalg finder du både skuldermodeller, som kun viser knogler og ledbånd (ligamenter) samt skuldermodeller der viser skulderens muskler.
Skuldermodeller som kun består af knogler og ledbånd viser en del af humerus (overarmsbenet), skulderbladet (scapula) med bl.a. spina scapulae (skulderkammen) og acromion (skulderhøjden) samt kravebenet/nøglebenet (clavicula). Derfor viser de også skulderleddet (articulatio humeri) samt akromioklavikulærleddet (AC-leddet). Vha. gummi viser de ledbåndene, som tilhører de 2 led.
Skuldermodeller som også viser muskler, viser først og fremmest rotator cuffens 4 muskler (også kaldet rotatormanchetten). Disse muskler kaldes m. subscapularis, m. supraspinatus, m. infraspinatus og m. teres minor. På nogle af disse modeller kan musklerne aftages. I udvalget ses også en særlig model af skulderen, som viser tilhørende slimsække (bursae), ledkapslen (capsula articularis), ledbånd (ligamenter) samt den lange bicepssene fra m. biceps brachii.
Klinisk set kan skuldermodeller anvendes til forståelse af mange lidelser og skader i skulderen. Det kan eksempelvis være impingement-syndrom, rotator cuff-læsion, bicepstendinitis, frossen skulder, artrose (slidgigt) i akromioklavikulærleddet og skulderinstabilitet.