Julegaver og ordrer til det offentlige - vi leverer dag til dag i december og fakturerer i 2019*
eAnatomi
Bækkenmodel der viser bækken-bunden, kønsorganer, ledbånd, nerver og blodkar hos kvinden

Varenummer: 1000288

Denne bækkenmodel viser kvindens bækken med de indre kønsorganer, nogle af de ydre kønsorganer, bækkenbunden samt ledbånd, nerver og blodkar i dens højre side.

Modellen er udviklet i naturlig voksen størrelse. Den vejer cirka 2,3 kg, og dimensionerne er 

19 x 27 x 19 cm. Den kan adskilles i 6 dele (se billederne til venstre), som holdes sammen vha. magneter og metalpinde. Detaljeringsgraden på knoglerne er god, men der er ingen bevægelighed i bækkenets led (fx SI-leddene og symfysen), selvom den bl.a. kan deles på midten. Modellen leveres på en stander.  

Der er lavet en oversigt på latin, engelsk og flere andre sprog (dog ikke dansk), hvor modellens anatomiske strukturer er navngivet via billeder og streger. Ved købet medfølger oversigten ikke, men du kan derimod downloade og udskrive den via linket til venstre under produktbillederne (klik på PDF-symbolet). Denne bækkenmodel benævnes "H20/4 (1000288)" i oversigten.

Anatomisk set viser modellen mange forskellige væv. Den viser både kvindens bækken, musklerne i bækkenbunden med relationerne til urinblæren med urinrøret og endetarmen, de indre kønsorganer, nogle af de ydre kønsorganer samt ledbånd (ligamenter), nerver og blodkar i dens højre side.

Bækkenet består af de 3 byggestene, som er de 2 hofteben og korsbenet. På modellen ses også den nederste lændehvirvel. I knoglevævet ses de vigtigste detaljer som eksempelvis store knuder. Mindre detaljer som fx linea glutaea er udeladt. Samlet set viser modellen følgende knogler:

  • Os coxae (de 2 hofteben) som begge er sammensat af

            - Os ilium (tarmbenet/hoftebenet)

            - Os ischii (sædebenet)

            - Os pubis (skambenet)

  • Os sacrum (korsbenet) inkl. os coccygis (halebenet)
  • 5. lumbalhvirvel (lændehvirvel)

Bækkenbunden (også kaldet bækkengulvet eller diaphragma pelvis på latin) udgøres af følgende muskler, som tydelig ses:

- M. levator ani (der består af m. pubococcygeus og m. iliococcygeus)

- M. coccygeus

Der ses også andre muskler såsom m. ischiocavernosus, m. bulbospongiosus, m. obturatorius internus samt mm. sphincter ani externus og internus.

De indre kønsorganer omfatter æggestokkene (ovaria), æggelederne (tubae uterinae), livmoderen (uterus) og moderskeden (vagina), som alle ses med detaljer. Anatomisk set er det beliggende i det lille bækken.

De ydre kønsorganer er vist med de største og vigtigste detaljer, som anatomisk set er beliggende foran og nedenunder symfysen.

Kønsorganerne ses i relation til urinblæren (vesica urinaria) med urinrøret (urethra) og endetarmen (rectum). Mange af alle disse organer har funktion som en kanal eller et reservoir (fx skeden og urinblæren), og derfor ses de på pædagogisk vis med en luftfyldt kavitet (hulrum).

Ledbånd (ligamenter), nerver og blodkar ses i højre side af modellen. 

Da modellen bl.a. kan deles på midten, ses vigtige detaljer i et median-snit (bl.a. cauda equina). Hvad angår nerver, ses også plexus sacralis, iskiasnerven (nervus ischiadicus) og andre vigtige nerver. Hvad angår blodkar, ses bækkenets store pulsåre og vene samt dele af deres forgreninger.

Bevægelsesmæssigt er bækkenet ikke fleksibelt. Selvom de forskellige led ses (fx SI-leddene og symfysen), er de ikke bevægelige.

Klinisk set kan modellen anvendes i forbindelse med genoptræning efter fødsel, operative indgreb m.m. Den kan også anvendes til forståelse af sygdomme og lidelser i kvindens bækken - fx i kønsorganer, urinblæren eller endetarmen. Eksempler er analfissur, urinvejsinfektion og tumorer.

Endvidere kan modellen anvendes til forståelse af lidelser og sygdomme som fx cauda equina syndrom og dyb venetrombose (DVT) i bækkenet.

Kun 1 stk. på lager
DKK 4.355,00
Inkl. moms
(DKK 3.484,00 Ekskl. moms)
1-3 dage når varen er på lager
Fragt fra kr. 35,-
14 dages fortrydelsesret
Betal med kreditkort, EAN nummer, faktura*
SSL kryptering for tryghed & sikkerhed online

Lignende produkter

1-3 dage når varen er på lager
Fragt fra kr. 35,-
14 dages fortrydelsesret
Betal med kreditkort, EAN nummer, faktura*
SSL kryptering for tryghed & sikkerhed online
Kontakt
eAnatomi ApS
Naverland 33-35
2600 Glostrup
Danmark
CVR: DK40362517
t: +45 2991 9911 (man.- fre. 10-16)
Indehaver: Christian Birksø