CT bronkier med strube, 3D model via tomografisk data
Søger du en model, der på unik vis gengiver den realistiske opbygning af bronkietræet, helt ned til segmentbronkierne, anbefaler vi denne.
Modellen er skabt ud fra computer tomografisk data fra et menneske (mand, 40 år) og er derfor i stand til at skildre de reelle rumlige relationer mellem bronkietræets bestanddele, og de enkelte segmentbronkiers placering, meget præcist.
Af strukturer viser modellen struben, luftrøret og bronkietræet. Struben kan aftages på niveau med den anden trachealbrusk og kan yderlige deles i saggitalplanet, så indersiden af struben bliver synlig.
Strubelåget (epiglottis) er bevægeligt, og selve bronkietræet er fremstillet i et elastisk materiale, der gør det fleksibelt.
Modellen har dimensionerne 22 x 18 x 37 cm (længde x bredde x højde) og vejer 0,415 kg. Modellen leveres på en hvid stander.
Ved køb af modellen medfølger en produktmanual, hvori det er beskrevet hvilke lungesegmenter de forskelligt farvede segmentbronkier forsyner. Du kan downloade og udskrive oversigten via vores webside – se under produktbillederne til venstre.
Anatomisk set har denne model fokus på placeringen af de forskellige segmentbronkier, men modellen viser også luftrøret og struben med tungebenet (os hyoideum).
Luftrøret deler sig i en venstre og højre hovedbronkie, som hver deler sig i henholdsvis 2 og 3 lapbronkier. Disse er sammen med struben afbilledet i hvid.
Lapbronkierne deler sig i segmentbronkier, som hvert især forsyner et område (segment) af lungerne med luft. På modellen er de enkelte segmentbronkier afbilledet i forskellige gennemsigtige farver, for at gøre det lettere at skelne dem fra hinanden.
Klinisk set kan modellen anvendes til at forstå sygdomstilstande, der involverer struben, luftrøret og bronkietræet. Fx bronkiektasi, kronisk bronkitis eller epiglottitis.
Endvidere kan modellen anvendes til forståelse af undersøgelsesmetoder som fx bronkoskopi eller anlæggelse af en tracheostomi.
