Er du studerende? Nu kan du blive Ambassadør for eAnatomi - læs mere her
eAnatomi
Detaljeret miniature kraniemodel med aftagelig kraniekalot. Mål: 10 x 6,5 x 7,5 cm
Detaljeret miniature kraniemodel med aftagelig kraniekalot. Mål: 10 x 6,5 x 7,5 cm

Detaljeret miniature kraniemodel med aftagelig kraniekalot. Mål: 10 x 6,5 x 7,5 cm

Varenummer: A105-1
Mange stk. på lager
DKK 225,00
Inkl. moms
(DKK 180,00 Ekskl. moms)

Søger du en detaljeret kraniemodel i en lille størrelse, som kan "ligge i hånden", er denne ideel.


Modellen er støbt i hvid plastik og dimensionerne er 10 x 6,5 x 7,5 cm. Kraniekalotten ("toppen") kan tages af, så bl.a. kraniebunden (basis cranii interna) kan studeres. Kraniekalotten holdes på plads via små diskrete magneter, som kun ses, når den er taget af.


NB: Denne kraniemodel er identisk med kraniet på vores detaljeret og kun 85 cm høje mini skelet, som er meget populær hos vores kunder. Se mini skeletmodellen HER

Anatomisk set kan det menneskelige kranie inddeles i 2 dele, og kraniemodellen viser derfor følgende:


1) Hjernekassen (neurokraniet) som har til formål at omslutte hjernen og høre-ligevægtsorganet 


2) Ansigtsskelettet (viscerokraniet) som omgiver næsehulen og danner den tandbærende ramme omkring mundhulen. De 32 tænder er også medtaget


Hjernekassen består af 8 knogler. Der er 4 uparrede (pande-, si-, kile- og nakkebenet) og 2 parrede (isse- og tindingebenene). Alle disse knogler samt suturer kan identificeres på kraniemodellen.


Ansigtsskelettet omfatter 6 parrede knogler (overkæbebenet, ganebenet, kindbenet, næsebenet, tårebenet og det nedre muslingeben) og 3 uparrede knogler kaldet underkæbebenet, plovskærbenet og sibenet (nogle henregner ikke sibenet til ansigtsskelettet). Alle disse knogler samt suturer kan ligeledes identificeres på kraniemodellen. NB: Tungebenet henregnes også til ansigtsskelettet men kan ikke ses på denne kraniemodel.


Det menneskelige kranie indeholder rigtig mange huller og kanaler med indhold af kar og nerver. Overordnet set er der forbindelser mellem hjernekassen og halsen, til og fra øjenhulen, til og fra fossa pterygo-palatina samt til og fra næsenhulen.


På denne kraniemodel ses en del af de vigtigste huller og kanaler, men altså ikke alle. Endvidere er detaljeringsgraden på knoglerne god. Hvad angår "ossøse landemærker" som fx processus styloideus ses en del af de vigtigste, mens mindre deltajer er udeladt.


Bevægelsesmæssigt er det kun relevant at omtale kæbeleddet. Underkæbebenet ("mandiblen") holdes fast ved hjælp af en metalfjeder, som via skruer er fæstnet til hhv. underkæbebenet og ganebenet.


Tager man fat i underkæbebenet, kan det bevæges, men naturlige bevægelser kan ikke demonstreres.


Underkæbebenet kan afmonteres fuldstændig, men det kræver, at mindst den ene skrue fjernes med en skruetrækker.


Klinisk set er kraniemodellen ideel til forståelse af sygdomme, lidelser og gener i denne del af skelettet, selvom de fleste formentlig vil bruge den til fest, pynt eller lignende.

1-3 dage når varen er på lager
Levering fra 25,-
14 dages fortrydelsesret
Betal med kreditkort, EAN nummer, faktura*
SSL kryptering for tryghed & sikkerhed online

Lignende produkter

Levering fra 25,-
14 dages fortrydelsesret
Hurtig forsendelse
Kontakt