Detaljeret model af nyrens forskellige væv og celler i et mikroskopisk perspektiv
Denne detaljerede model viser nyrens væv og celler fordelt over 6 områder, så alle fysiologisk vigtige strukturer ses.
Modellen vejer cirka 1 kg, og dimensionerne er 23,5 x 25,5 x 19 cm.
Den leveres på en stander (hvid plastikplade).
Der er lavet en oversigt på latin, engelsk og flere andre sprog (dog ikke dansk), hvor modellens anatomiske strukturer er navngivet via billeder og streger. Du kan downloade og udskrive oversigten via vores webside – se under produktbillederne til venstre.
Anatomisk set viser modellen væv og celler fordelt over 6 områder/zoner, som kan ses ved at dreje modellen. Følgende ses:
- Et område hvor hele nyren ses i længdesnit med bl.a. bark, marv og nyrebækkenet
- Et område hvor cellerne i nyrens bark og marv ses
- Et område med fokus på flere nefroners forbindelse til eet samlerør
- Et område med fokus på blodkar til og fra nefronet (inkl. Henles slynge)
- Et område med fokus på Henles slynge og de forskellige celletyper i slyngen
- Et område med fokus på de vigtigste strukturer i nyrelegemet samt celletyperne
Klinisk set kan modellen anvendes til forståelse af specifikke medicinske problemstillinger relateret til nyrens fysiologi. Med dette hentydes fx til konsekvenser ved blodtryksfald som påvirker den renale kredsløbs-autoregulation, påvirkning af renin-angiotensin-systemet og stigning i plasmakoncentrationen af glukose.
Modellen kan eksempelvis anvendes til forståelse af sygdomme som glomerulonefritis, diabetisk nefropati og nogle af debutsymptomerne ved type 1-diabetes.
Se evt. også vores nyremodeller i kategorien "Nyrer & urinveje" via DETTE LINK
