Dynamisk rygledsmodel af 2 halshvirvler der viser forskellige konsekvenser af degeneration
Denne rygledsmodel med degenerative forandringer i 2 halshvirvler tilbyder en exceptionel mulighed for bevægelse i leddene samt virkelighedstro vævsafstøbning. Den kan derfor anvendes til læring om degenerative forandringer i halshvirvlerne.
Både størrelse- og vægtmæssigt svarer modellen til 2 halshvirvler hos et voksen menneske. Modellen er ikke udviklet til at kunne adskilles. Det er muligt at tilkøbe en stander.
NB: Denne model er en del af vores unikke serie af dynamiske og innovative rygledsmodeller. Modellerne håndlaves i Canada, afstøbes efter menneskers ryghvirvler og kan demonstrere alle bevægelserne i ryggens led. Materialerne er særdeles virkelighedstro i meget høj kvalitet med komponenter fra USA (og derfor ikke Kina og lign.).
Modellerne udvikles med fokus på dynamik, interaktion og simpelhed i deres anvendelse. Formålet er, at fagpersonen med rygledsmodellen i hånden præcist og hurtigt kan forklare mekanismerne ved degenerative forandringer i rygsøjlen samt disses relation til smerte, funktion og rygsøjlens biomekanik. Endvidere udvikles modellerne til at kunne modstå aktiv og gentagen brug.
Anatomisk set viser modellen 2 halshvirvler (C6-C7) og derfor de to vigtigste ledtyper i rysøjlen, som er symfysen (diskussen/båndskiven) mellem 2 hvirvellegemer og facetleddene som er glideled mellem hvirvlernes ledtappe. I hvirvelkanalen ses lig. flavum.
Samlet set er knoglekvaliteten særdeles god, og derfor ses eksempelvis knuder og fordybninger i knoglevævet tydeligt.
Degenerative forandringer på modellen omfatter osteofytose (kantudbygning), subkondral sklerose og indsnævring af hvirvelkanalen med fortykket lig. flavum. Synlig diskusprolaps kan demonstreres - læs mere nedenfor.
Bevægelsesmæssigt er modellen i særklasse ligesom de andre modeller i denne unikke serie af dynamiske rygledsmodeller. Modellens 2 typer led (båndskiven og facetleddene) kan bevæges på forskellige naturlige måder.
Båndskiven (diskus intervertebralis) kan komprimeres og de 2 halshvirvler kan bevæges naturligt med 6 frihedsgrader (se videoen blandt billederne til venstre). Ved kompression af hvirvlerne (sammenpresning) kan man på realistisk vis demonstrere en diskusprolaps, hvor rød materiale buler ud i hvirvelkanalen samt tættere kontakt mellem ledfladerne i facetleddene.
Klinisk set er modellen udviklet til læring om degenerative forandringer, der forårsager smerte. Modellen er ideel til læring om diskusprolaps, spinalstenose og artrose i halshvirvlerne. Den kan fx også anvendes til læring om kaskader af forandringer i leddene, som forårsager ændret mekanik og smerte.
