eAnatomi
KundeserviceInformationGavekort
Følg os på de sociale medier
Nyheder i din indbakke
+45 2991 9911
Enkel hjernemodel med de vigtigste områder i pædagogiske farver. Kan adskilles i 2 dele
Enkel hjernemodel med de vigtigste områder i pædagogiske farver. Kan adskilles i 2 dele
Enkel hjernemodel med de vigtigste områder i pædagogiske farver. Kan adskilles i 2 dele

Enkel hjernemodel med de vigtigste områder i pædagogiske farver. Kan adskilles i 2 dele

Varenummer: SL6

Søger du en enkel hjernemodel, som viser hjernens vigtigste områder i pædagogiske farver, er denne model ideel. Den er et billigt alternativ til vores hjernemodeller med pædagogiske farver i højere prisklasser.


Modellen er støbt i meget hård og robust plast. Modsat mange af vores andre hjernemodeller som er støbt i hult og fleksibelt plast, kan denne models materiale hverken sammenklemmes eller bevæges en smule. Nogle vil mene, at det gør den mindre behagelig at røre ved og arbejde med, når den skal adskilles og studeres. Andre vil mene, at det ikke har nogen betydning.


Modellen er delt på midten, og de 2 dele holdes ikke sammen via metalpinde eller magneter. Modellens størrelse svarer til hjernen hos en voksen person. Nedenfor kan du læse mere om de anatomiske detaljer som fx de farvede områder og det limbiske system. Modellen leveres på en stander i hvid plastik (området, hvor hjernemodellen ligger, er formet som den indre kraniebund, hvilket kan anes på et af billederne til venstre).


Vigtige anatomiske strukturer og farvet områder er nummereret på modellen. Ved købet medfølger der en oversigt med navngivning jf. de nævnte nummereringer. Navngivningen er kun udarbejdet på engelsk. Oversigten kan også downloades og udskrives via linket til venstre under produktbillederne (klik på PDF-symbolet).


NB: Nummereringerne og navngivningen er vejledende. Vær derfor kritisk i brugen, da tal ved en anatomisk struktur eksempelvis kan være placeret på grænsen til en anden struktur.

Anatomisk set viser modellen den menneskelige hjerne, som overordnet set kan inddeles i storhjernen (cerebrum), lillehjernen (cerebellum) og hjernestammen (truncus encephali).


  • I storhjernen (telencephalon og diencephalon) ses først og fremmest hjernelapperne samt thalamus og hypothalamus (og hypofysen)


  • I lillehjernen ses vermis cerebelli og lillehjernehemisfærerne (hemisperium cerebelli)


  • I hjernestammen ses dens 3 dele (midthjernen, hjernebroen og den forlængede marv) samt kranienervernes apparente udspring ved hjælp af romertal (også kaldet hjernenerverne)


  • Der ses også andre strukturer som fx hjernebjælken, fornix og de 2 første kranienerver (lugte- og synsnerven), som ikke udspringer fra hjernestammen


Farvet områder


Storhjernen, lillehjernen og hjernestammen ses i forskellige farver. Derudover ses vigtige områder i storhjernen med forskellige farver. Det er eksempelvis de forskellige hjernelapper, det primære motoriske område i frontallappen, området for den primære sensoriske funktion i parietallappen og området for den primære synsopfattelse i occipitallappen.

 

 

Det limbiske system

 

Rigtig mange af vores kunder spørger til det limbiske system i forbindelse med køb af hjernemodeller. Derfor denne beskrivelse.

 

Det limbiske system omfatter forskellige anatomiske strukturer i centralnervesystemet (CNS), og er først og fremmest ansvarlig for emotionelle funktioner som angst, aggressivitet, stemningsleje, hukommelse og social tilpasningsevne. Klinisk set relateres det derfor ofte til psykiatriske lidelser.

 

Det limbiske system omfatter bl.a. amygdala, hippocampus, gyrus parahippocampalis, hypothalamus, fornix, corpus mammillare, den præfrontale hjernebark og hjernestammens monoaminerge systemer. Listen er en del længere - især fordi talrige fiberforbindelser sammenknytter de limbiske strukturer. Mange kunder spørger især til amygdala og hippocampus (derfor er de nævnt først i dette afsnit). 

  

NB: I denne hjernemodel kan hverken amygdala eller hippocampus ses, men nogle af de andre limbiske strukturer ses (fx fornix).

  

Amygdala er involveret i angst og emotionel farvning af sanseintryk. Den ligger som en mandelformet kerne FORAN hippocampus i temporallappens forreste pol (amygdala og hippocampus er derfor adskilt).

 

Hippocampus er involveret i hukommelse. Den ligger som en uregelmæssig snoet struktur i den mediale del af temporallappen.

Skal en af disse 2 strukturer kunne ses tydeligt på en hjernemodel, skal hjernevævet vises i et såkaldt frontalt/coronalt snit igennem temporallappen. Frontal snittet svarer groft sagt til snit-retningen "fra øre til øre". 


I og med amygdala ligger FORAN hippocampus (groft sagt længere fremme "mod panden"), kan begge disse strukturer kun ses på en hjernemodel, såfremt modellen omfatter mindst 2 frontale snit gennem temporallappen - eller hvis hjernemodellen er delvis gennemsigtig. 


Vi har endnu ikke set en hjernemodel, som visser 2 snit gennem temporallappen, så både amygdala og hippocampus ses. I vores sortiment har vi derimod en delvis gennemsig hjernemodel i den højeste prisklasse, som viser begge strukturer. Modellen kan ses via DETTE LINK


Alle hjernemodeller i vores sortiment kan adskilles i forskellige dele. Alle modeller (både med og uden pædagogiske farver) som kan adskilles i 5 eller flere dele, viser hippocampus. På næsten alle disse modeller er hippocampus endvidere nummereret og navngivet på en oversigt, som kan downloades ved produktbeskrivelserne af hjernemodellerne.

 

Kun 1 stk. på lager
DKK 975,00
Inkl. moms
(DKK 780,00 Ekskl. moms)
1-3 dage når varen er på lager
Fragt fra kr. 35,-
14 dages fortrydelsesret
Betal med kreditkort, EAN nummer, faktura*
SSL kryptering for tryghed & sikkerhed online

Lignende produkter

1-3 dage når varen er på lager
Fragt fra kr. 35,-
14 dages fortrydelsesret
Betal med kreditkort, EAN nummer, faktura*
SSL kryptering for tryghed & sikkerhed online
Kontakt
eAnatomi ApS
Naverland 33-35
2600 Glostrup
Danmark
CVR: DK 40 36 25 17
t: +45 2991 9911 (man.-fre. 10-16)
Indehaver: Christian Birksø