Fleksibel model af halshvirvelsøjlen med hjernestammen, spinalnerver og a. vertebralis

Anatomisk set viser modellen alle 7 halshvirvler samt nakkebenet (os occipitale). Derfor viser modellen de to vigtigste ledtyper i rysøjlen, som er symfyserne (disci/båndskiverne) mellem hvirvellegemerne og facetleddene som er glideled mellem hvirvlernes ledtappe. Endvidere ses både øvre og nedre nakkeled.



Modellen viser også hjernestammen (med midthjernen, hjernebroen og den forlængede marv), spinalnerver (med både radix anterior og posterior) samt a. vertebralis. Overordnet set er knoglekvaliteten god, og derfor ses eksempelvis større fremspring i knoglevævet.

Bevægelsesmæssigt er modellen fleksibel. Den menneskelige rygsøjles bevægelighed er stor i halsdelen (som er lordotisk). Denne model kan anvendes til at demonstrere de vigtigste bevægelser, som er fleksion-ekstension, lateralfleksion samt rotation.



Nakkebenet (os occipitale), øverste halshvirvel (atlas) og næstøverste halshvirvel (axis) er samlet med elastisk snor, som medfører en særlig elastisk effekt, hvor hvirvlerne ved bevægelse både følges ad og samles igen på en naturlig måde. Man kan således demonstrere de vigtigste bevægelser i nakkeleddene, som er nikken og vuggen med hovedet, der foregår i det øvre nakkeled samt rysten på hovedet, der foregår i det nedre nakkeled.

Klinisk set er denne model ideel til forståelse af diskusprolaps, rodaffektion og spondylolisthesis (ledskred) i halshvirvelsøjlen. Den kan også anvendes til forståelse af lidelser som fx spondylose, spinalstenose, slidgigt (artrose), a. vertebralis-dissektion og frakturer (brud).