Formindsket hoftemodel med fokus på hoftefrakturer og hofteartrose
Søger du en hoftemodel i en praktisk størrelse, som er målrettet hoftefrakturer og/ hofteartrose (slidgigt), anbefaler vi varmt denne pakkeløsning.
Pakkeløsningen tager udgangspunkt i hoften hos en ældre person. Man præsenteres for en hoftemodel med en formindskelse på 50% i forhold til hofteleddet på en voksen person samt en lille supplerende model, der viser hofteleddets indre via et tværsnit. Den illustrerer således de aldersrelaterede forandringer i i hoften og kræver ikke meget plads.
Hoftemodellen leveres på en stander, hvor den lille supplerende model også er monteret. Dimensionerne er 14 x 10 x 22 cm, og det hele vejer 0,4 kg.
Der er lavet en oversigt på engelsk og flere andre sprog (dog ikke dansk), hvor brudtyper m.m. på modellerne er navngivet via billeder og streger. Du kan downloade og udskrive oversigten via vores webside – se under produktbillederne til venstre.
Anatomisk set viser hoftemodellen tarmbenet, sædebenet, skambenet samt lårbenshovedet med lårbenshalsen og en del af lårbenet. Endvidere er der indsat streger på lårbenshalsen og lårbenet, hvilket giver mulighed for inddeling/klassificering af hoftefrakturer.
Den lille supplerende model viser hofteleddets indre samt de forandringer, som er karakteristiske for hofteartrose.
Bevægelsesmæssigt er ledmodellen fleksibel og kan derfor anvendes til at demonstrere bevægelser i hofteleddet.
Klinisk set er denne pakkeløsning ideel til forståelse af hofteartrose og de karakteristiske forandringer i leddet. Modellen er også ideel til forståelse af frakturer - især til inddeling i collum femoris-frakturer, pertrokantære frakturer og subtrokantære frakturer.
Modellen kan også anvendes til forståelse af andre lidelser som fx intra-artikulær springhofte, indre springhofte, ydre springhofte og luksation (ledskred).
