Er du studerende? Nu kan du blive Ambassadør for eAnatomi - læs mere her
eAnatomi
Forstørret og særlig bevægelig strubemodel med stemmelæber og relationer til flere andre væv
Forstørret og særlig bevægelig strubemodel med stemmelæber og relationer til flere andre væv
Forstørret og særlig bevægelig strubemodel med stemmelæber og relationer til flere andre væv
Forstørret og særlig bevægelig strubemodel med stemmelæber og relationer til flere andre væv

Forstørret og særlig bevægelig strubemodel med stemmelæber og relationer til flere andre væv

Varenummer: GS 10
Bestillingsvare
DKK 4.875,00
Inkl. moms
(DKK 3.900,00 Ekskl. moms)

Søger du en bevægelig og forstørret strubemodel med stemmelæber, er denne ideel. Modellen er produceret i SOMSO-plast af producenten SOMSO, der er verdenskendt for meget høj kvalitet. Det betyder kvalitetsmaterialer, sans for nøjagtighed og lang levetid.


Strubemodellen vejer 1,5 kg og måler 18 x 18 x 33 cm (længde x bredde x højde). Den kan ikke adskilles men bruges til at demonstrere bevægelser i struben og stemmeridsen. Den viser vævene i 3 gange normal størrelse og leveres på en stander med en grøn bund.

Anatomisk set viser strubemodellen først og fremmest strubehovedet/struben (larynx) med larynxbruskene i sand-farve, larynxmusklerne i brun farve og stemmelæberne (plicae vocales).

Strubens 2 led er også vist meget tydeligt - læs mere om dette i beskrivelsen af modellens bevægelser nedenfor.


Herudover ses strubelåbet (epiglottis) med mange huller samt tungebenet (os hyoideum) øverst. Luftrøret med de karakteristiske "hestesko-formede" bruskringe ses nederst på modellen og er ligeledes sand-farvet. 


Se evt. YouTube-videoen herunder hvor det forklares, hvad modellen kan demonstrere. Videoen varer næsten 4 min.


Bevægelsesmæssigt er modellen særdeles fleksibel og kan bruges til at demonstrere bevægelser i de 2 led.


Strubens 2 ledforbindelser er:


1) Articulatio cricothyroidea som er et ægte led mellem skjold- og ringbrusken (cartilago thyroidea og cricoidea), hvor der sker kippebevægelser


2) Articulatio cricoarytenoidea som ligeledes er et ægte led mellem ring- og tudbrusken (cartilago cricoidea og arytenoidea), hvor der sker rotationsbevægelser og glidebevægelser


Modellen kan anvendes til at demonstrere kippebevægelser i det førstnævnte led og rotationsbevægelser i det andet (glidebevægelserne hvor tudbrusken bevæges medialt eller lateralt kan ikke demonstreres). 


Kippebevægelsen demonstreres ved at skubbe/trække i struben og tungebenet med den ene hånd og samtidig holde om luftrøret med den anden. Rotationsbevægelsen demonstreres ved at klemme sammen om tudbruskene med fingrene eller ved træk i plastiksnoren som er påmonteret (se evt. billederne til venstre eller videoen).


På modellen ses det, hvordan stemmelæberne er udspændt mellem de små fremspring på tudbruskene og skjoldbruskens inderside. Modellen kan derfor anvendes til forståelse af, hvordan stemmelæbernes længde, spænding og indbyrdes afstand bliver reguleret.


Klinisk set er kan modellens anvendes til forståelse af forskellige sygdomme og lignende i struben, men den er udviklet til stemme- og sangundervisning samt læren om strubens anatomi og bevægelser.


1-3 dage når varen er på lager
Levering fra 25,-
14 dages fortrydelsesret
Betal med kreditkort, EAN nummer, faktura*
SSL kryptering for tryghed & sikkerhed online

Lignende produkter

Levering fra 25,-
14 dages fortrydelsesret
Hurtig forsendelse
Kontakt