Gynækologisk træningsmodel til indsættelse af præventionsmidler
Denne praktiske gynækologiske træningsmodel kan anvendes til demonstration eller træning i indsættelse af præventionsmidler i form af både barrieremetoder, hormonmetoder og kemiske metoder. Endvidere kan IUI (intrauterin insemination) demonstreres.
Modellen vejer cirka 1,1 kg, og dimensionerne er 26 x 19 x 22 cm. Modellen er let at anvende og har et stort anvendelsesområde, men i afstøbningen er der ikke lagt vægt på at gøre de anatomiske strukturer så naturtro som mulig. Fx ses de ydre kønsorganer (bl.a. kønslæberne) slet ikke. Træningsmodellen er fastmonteret på en stander.
NB: Der medfølger hverken instrumenter (som vist på et af billederne til venstre) eller præventionsmidler.
Flere af de indre kønsorganer samt urinblæren vises på pædagogisk vis. Eksempelvis er skedens væg gennemsigtig, mens livmoderen vises med en større åbning. Det gør det nemt at se placeringen af præventionsmidler og den korrekte placering af en spiral.
Følgende præventionsmidler kan indsættes:
- Barrieremetoder: Femidom og pessar (de forskellige typer af pessarer)
- Hormonmetoder: P-ring og spiral (i så fald hormon-spiral)
- Kemisk metode: Spiral (i så fald kobberspiral)
Endvidere kan IUI (intrauterin insemination) demonstreres.
Der er lavet en oversigt på latin, engelsk og flere andre sprog (dog ikke dansk), hvor modellens anatomiske strukturer er navngivet via billeder og streger. Derudover beskrives kort specifikke størrelser på de præventionsmidler, som kan indsættes. Sidstnævnte beskrivelse er bl.a. lavet på engelsk og tysk (men igen ikke dansk). Ved købet medfølger oversigten ikke, men du kan derimod downloade og udskrive den via linket til venstre under produktbillederne (klik på PDF-symbolet).
