Er du studerende? Nu kan du blive Ambassadør for eAnatomi - læs mere her
eAnatomi
Håndmalet hjertemodel - FORSTØRRET
Håndmalet hjertemodel - FORSTØRRET
Håndmalet hjertemodel - FORSTØRRET
Håndmalet hjertemodel - FORSTØRRET
Håndmalet hjertemodel - FORSTØRRET
Håndmalet hjertemodel - FORSTØRRET

Håndmalet hjertemodel - FORSTØRRET

Varenummer: 1000268
Hentes hjem på bestilling
DKK 2.740,00
Inkl. moms
(DKK 2.192,00 Ekskl. moms)

Denne hjertemodel er håndmalet og dobbelt så stor som et naturligt hjerte. Både udvendig og indvendig fremstår den langt mere ”levende”, inspirerende og flottere i forhold til billigere modeller.


På modellen ses den komplekse struktur i ventriklerne (hjertekamrene) og hjertemuskulaturen (myocardiet) meget tydeligt. Leveres på en aftagelig stander og måler 32 x 18 x 18 cm.


Vigtige anatomiske strukturer er nummereret på modellen og navngivet med bl.a. latinske navne på en oversigt, som du kan downloade og udskrive oversigten via vores webside – se under produktbillederne til venstre.

Anatomisk set viser hjertemodellen først og fremmest de 4 kamre, auriklerne, hjertets blodforsyning (arterier og vener), de 4 klapper med udgangspunkt i poseklap- og fligklapsystemet, begyndelsen af de blodkar som fører blod til og fra hjertet samt nydelige detaljer om hjertets struktur (dvs. endo-, myo- og pericardium). Hjertets impulsledningssystem ses ikke.


Generelt set består hjertets struktur af 3 lag: Endocardium (et tyndt endotelbeklædt bindevæv), myocardium (den tykke muskulatur) samt epicardium yderst som er en serøs hinde. I ventriklerne er strukturen særdeles kompleks, fordi myocardiet er opbygget af muskulære muskelbundter, som forløber nedad (og tilbage igen) i spirallignende former. Dette resulterer i, at ventriklerne forkortes under en kontraktion (ved pumpearbejdet).


Aftages fronten af hjertemodellen, ses den komplekse muskulære struktur i ventriklerne tydeligt. Endvidere er ventriklernes indvendige flader opbygget af fremspringende muskelkamme (trabeculae carneae), som krydser hinanden i forskellige vinkler. Dette ses særdeles tydeligt på hjertemodellen.


De 2 AV-klapper (mellem forkamre og hjertekamre) er nedbundet til papillærmuskler i ventriklerne, hvilket også er særdeles tydeligt på modellen.


NB: YouTube-videoen herunder viser en overordnet gennemgang af hjertets anatomi, hvor denne hjertemodel anvendes. 


Klinisk set viser denne model intet patologisk (sygdomsmæssigt), men den kan bruges til at belyse mange hjertesygdomme som fx klap-sygdomme, betændelse samt åreforkalkning og blodpropper.

 

NB: Læs evt. også om vores lignende hjertemodel som ligeledes er forstørret og håndmalet. Den koster lidt mere, fordi den også omfatter luftrør og spiserør - SE DEN HER

1-3 dage når varen er på lager
Levering fra 25,-
14 dages fortrydelsesret
Betal med kreditkort, EAN nummer, faktura*
SSL kryptering for tryghed & sikkerhed online

Lignende produkter

Levering fra 25,-
14 dages fortrydelsesret
Hurtig forsendelse
Kontakt