Håndmodel med ledbånd og karpaltunnelens indhold
Søger du en håndmodel med fokus på karpaltunnelen og håndens ledbånd (ligamenter), er denne pakkeløsning ideel.
Pakkeløsningen består af en håndmodel, der viser hånden i naturlig størrelse med ledbånd (ligamenter) og en lille supplerende model der viser karpaltunnelen samt dens indhold.
Det hele vejer 0,28 kg, og dimensionerne er 30 x 14 x 10 cm. Håndmodellen leveres på en stander, hvor den lille supplerende model også er monteret.
Der er lavet en oversigt på latin og flere andre sprog (dog ikke dansk), hvor modellens anatomiske strukturer er navngivet via billeder og streger. Du kan downloade og udskrive oversigten via vores webside – se under produktbillederne til venstre.
Anatomisk set viser modellen en del af radius (spolebenet), en del af ulna (albuebenet), hele hånden (manus) samt mange ledbånd, som tilhører håndens mange led. Modellen viser også retinaculum flexorum samt membrana interossea antebrachii. Endvidere viser den lille supplerende model karpaltunnelen og indhold i form af n. medianus og sener.
Bevægelsesmæssigt er ledmodellen ikke fleksibel, og kan derfor ikke anvendes til at demonstrere håndens forskellige bevægelser. Retinaculum flexorum kan nemt afmonteres fra håndmodellen, mens den lille supplerende model af karpaltunnelen med indhold nemt kan monteres på håndmodellen.
Klinisk set er denne pakkeløsning ideel til forståelse af karpaltunnelsyndrom (KTS). Den kan også anvendes til forståelse af håndledstendinitis. Endelig kan den også anvendes til forståelse af luksation (ledskred), ledbåndslæsion, knoglebrud og andet.
