eAnatomi
Hjernemodel med et meget naturtro udseende. Kan adskilles i 8 dele
Hjernemodel med et meget naturtro udseende. Kan adskilles i 8 dele
Hjernemodel med et meget naturtro udseende. Kan adskilles i 8 dele
Hjernemodel med et meget naturtro udseende. Kan adskilles i 8 dele
Hjernemodel med et meget naturtro udseende. Kan adskilles i 8 dele
Hjernemodel med et meget naturtro udseende. Kan adskilles i 8 dele
Hjernemodel med et meget naturtro udseende. Kan adskilles i 8 dele

Hjernemodel med et meget naturtro udseende. Kan adskilles i 8 dele

Varenummer: A617

I forhold til de andre hjernemodeller i vores sortiment har denne model den mest naturtro overflade, som både fremstår relativ blank og med bittesmå blodkar i furerne mellem hjernevindingerne. Den kan adskilles i 8 dele, og man kan derfor nemt se hjernens indre strukturer. Den er et billigt alternativ til vores hjernemodeller i højere prisklasser. 


Modellen er støbt i meget hård og robust plast. Modsat mange af vores andre hjernemodeller som er støbt i hult og fleksibelt plast, kan denne models materiale hverken sammenklemmes eller bevæges en smule. Nogle vil mene, at det gør den mindre behagelig at røre ved og arbejde med, når den skal adskilles og studeres. Andre vil mene, at det ikke har nogen betydning.


De 8 dele holdes sammen via små og diskrete magneter. Forskellige områder af hjernen fremstår i hver deres farvetone, og nedenfor kan du læse mere om de anatomiske detaljer som fx det limbiske system. Modellen er lidt mindre end hjernen hos en voksen person. Dimensionerne er 11 x 12 x 15 cm. Vægten er 700 gram, og den leveres på en hvid aftagelig stander, som også er meget robust.


Vigtige anatomiske strukturer er nummereret på modellen. Ved købet medfølger der en oversigt med navngivning jf. de nævnte nummereringer. Navngivningen er kun udarbejdet på engelsk.


NB: Nummereringerne og navngivningen er vejledende. Vær derfor kritisk i brugen, da tal ved en anatomisk struktur eksempelvis kan være placeret på grænsen til en anden struktur.

Anatomisk set viser modellen den menneskelige hjerne, som overordnet set kan inddeles i storhjernen (cerebrum), lillehjernen (cerebellum) og hjernestammen (truncus encephali).


Disse 3 strukturer er tydelig adskilt via forskellige farvetoner. Forskellen på grå og hvid substans kan "anes" på denne model, hvor den hvide substans er markeret med en ganske svag hvid farve (dog med kraftig hvid farve i lillehjernen).


  • I storhjernen (telencephalon og diencephalon) ses først og fremmest hjernelapperne samt thalamus og hypothalamus (og hypofysen)


  • I lillehjernen ses vermis cerebelli og lillehjernehemisfærerne (hemisperium cerebelli)


  • I hjernestammen ses dens 3 dele (midthjernen, hjernebroen og den forlængede marv) samt kranienervernes apparente udspring (også kaldet hjernenerverne) 


  • Der ses også andre strukturer som fx hjernebjælken, fornix, ventrikelsystemet og de 2 første kranienerver (lugte- og synsnerven), som ikke udspringer fra hjernestammen


På billederne til venstre vises det, hvordan modellen kan adskilles i 8 dele. Dette giver mulighed for at studere hjernens indre strukturer, og flere af disse ses i 3 dimensioner.


Nummereringer ses på venstre side af modellen, kranienerver er meget synlige i kraftig gul farve og generelt ses der bittesmå blodkar på både overfladen af modellen samt ved nogle af de indre strukturer.



Det limbiske system

 

Rigtig mange af vores kunder spørger til det limbiske system i forbindelse med køb af hjernemodeller. Derfor denne beskrivelse.


Det limbiske system omfatter forskellige anatomiske strukturer i centralnervesystemet (CNS), og er først og fremmest ansvarlig for emotionelle funktioner som angst, aggressivitet, stemningsleje, hukommelse og social tilpasningsevne. Klinisk set relateres det derfor ofte til psykiatriske lidelser.


Det limbiske system omfatter bl.a. amygdala, hippocampus, gyrus parahippocampalis, hypothalamus, fornix, corpus mammillare, den præfrontale hjernebark og hjernestammens monoaminerge systemer. Listen er en del længere - især fordi talrige fiberforbindelser sammenknytter de limbiske strukturer. Mange kunder spørger især til amygdala og hippocampus (derfor er de nævnt først i dette afsnit). 


NB: I denne hjernemodel kan hippocampus ses samt nogle af de andre limbiske strukturer som fx fornix - men ikke amygdala.

  

Amygdala er involveret i angst og emotionel farvning af sanseintryk. Den ligger som en mandelformet kerne FORAN hippocampus i temporallappens forreste pol (amygdala og hippocampus er derfor adskilt).


Hippocampus er involveret i hukommelse. Den ligger som en uregelmæssig snoet struktur i den mediale del af temporallappen.


I og med amygdala ligger FORAN hippocampus (groft sagt længere fremme "mod panden"), kan begge disse strukturer kun ses på en hjernemodel, såfremt modellen omfatter mindst 2 frontale/coronale snit gennem temporallappen - eller hvis hjernemodellen er delvis gennemsigtig (frontale/coronale snit svarer groft sagt til snit-retningen "fra øre til øre"). 


Vi har endnu ikke set en hjernemodel, som visser 2 snit gennem temporallappen, så både amygdala og hippocampus ses. I vores sortiment har vi derimod en delvis gennemsig hjernemodel i den højeste prisklasse, som viser begge strukturer. Modellen kan ses via DETTE LINK


Alle hjernemodeller i vores sortiment kan adskilles i forskellige dele. Alle modeller (både med og uden pædagogiske farver) som kan adskilles i 4 eller flere dele, viser hippocampus. På næsten alle disse modeller er hippocampus endvidere nummereret og navngivet på en oversigt, som kan downloades ved produktbeskrivelserne af hjernemodellerne. Dette gør sig også gældende ved denne model - dog medfølger oversigten ved købet.

 

Klinisk set kan modellen anvendes til forståelse af læsioner og lidelser i specifikke områder af hjernen. Eksempler er epilepsi, hjernetumorer, hydrocefalus, læsioner som involverer kranienerver samt sklerose (multipel sklerose).


Selvom man kun kan se bittesmå blodkar i furerne mellem hjernevindingerne på modellens overflade, kan den også anvendes til forståelse af apopleksi (slagtilfælde).

 

Mange stk. på lagerBestil inden kl 12.00 så afsender vi den i dag
DKK 675,00
Inkl. moms
(DKK 540,00 Ekskl. moms)
1-3 dage når varen er på lager
Fragt fra kr. 35,-
14 dages fortrydelsesret
Betal med kreditkort, EAN nummer, faktura*
SSL kryptering for tryghed & sikkerhed online

Lignende produkter

1-3 dage når varen er på lager
Fragt fra kr. 35,-
14 dages fortrydelsesret
Betal med kreditkort, EAN nummer, faktura*
SSL kryptering for tryghed & sikkerhed online
Kontakt
eAnatomi ApS
Naverland 33-35
2600 Glostrup
Danmark
CVR: DK 40 36 25 17
t: +45 2991 9911 (man.-fre. 10-16)
Indehaver: Christian Birksø