Hoved og nakkemuskulatur, 5 dele
Med denne model får du det komplette overblik over hovedet og halsens anatomi. Modellen illustrere både den overfladiske og dybereliggende muskulatur, og viser desuden kar og nerver i relation til disse.
Modellen kan adskilles i 5 dele, idet kranietoppen kan aftages, og hjernen kan udtages og adskilles i 3 dele.
Modellen har målene 36 x 18 x 18 cm (højde x længde x bredde), vejer 2 kg og leveres på en hvid stander, som ligeledes er aftagelig.
De enkelte strukturer er nummererede og navnene på disse fremgår af produktmanualen, som ved køb af modellen kan downloades via vores webside - se under produktbillederne til venstre.
Anatomisk set kan modellen anvendes til at opnå forståelse for mange forskellige anatomiske strukturer.
Først og fremmest illustrerer modellen et stort antal muskler fra hovedet og halsens muskelgrupper:
- Den mimiske ansigtsmuskulatur
- Tyggemusklerne
- De supra- og infrahyoide muskler
- De overfladiske halsmuskler
- Skalenergruppen
- Enkelte rygmuskler
I relation hertil ses de største kar der forløber i relation til musklerne. I ansigtet vises kun arterierne, mens de største vener på halsen er medtaget.
Modellen afbilleder alle 12 kranienerver og derudover ses blandt andet plexus brachialis, samt nerver der afgår fra plexus cervicalis.
Når kranietoppen aftages og hjernen fjernes, ses indersiden af både kranietoppen og -bunden. Når hjernen adskilles i 3 dele kan følgende strukturer blandt andet ses:
- Storhjernen (telencephalon)
- Lillehjernen (cerebellum)
- Mellemhjernen (diencephalon - med blandt andet thalamus, hypothalamus, epithalamus og corpus mamillare)
- Hjernestammen
- Ventrikelsystemet
Klinisk set kan modellen anvendes til at forstå sygdomsmæssige problemstillinger relateret til hovedets muskler, kar, nerver og omkringliggende strukturer.
For eksempel facialisparese, dannelse af spytsten i spytkirtlerne (carotisstenose), og lidelser med relation til kæbemuskulaturen og kæbeleddet såsom temporomandibulær dysfunktion.
Desuden kan modellen anvendes til forståelse af læsioner og lidelser i specifikke områder af hjernen. Eksempler er epilepsi, hjernetumorer, hydrocefalus, læsioner som involverer kranienerver samt sklerose (multipel sklerose).
