Hovedmodel med muskler og nerver
Denne model viser hovedets muskulatur, den overfladiske såvel som den dybereliggende, og viser samtidig hvordan hovedets nerver løber i forhold til musklerne og kranieknoglerne.
Ud over muskler og nerver ses glandula parotidea og glandula submandibularis (2 af de 3 store parrede spytkirler) og dele af underkæbebenet også på modellen.
Modellen har dimensionerne 24 x 18 x 24 cm (højde x bredde x længde) og vejer 1,19 kg.
På modellens højre side ses de overfladiske muskler og spytkirtlerne, mens de overfladiske muskler er fjernet på modellens venstre side, så de dybereliggende muskler og nerver er synlige.
Modellens individuelle strukturer er ikke nummererede, men ved køb af modellen medfølger en manual, der viser navnene på modellens strukturer i et højt detaljeniveau. Du kan downloade og udskrive oversigten via vores webside – se under produktbillederne til venstre.
Anatomisk set har modellen et stort fokus på de nerver der forløber på hovedet. Enkelte arterier vises på grund af deres relation til nerverne på halsen, ellers viser modellen ingen andre kar.
Følgende nerver er blandt andet at finde på modellen:
- Fra plexus cervicalis ses ansa cervicalis (radix superior og inferior), N. occipitalis minor, N. auricularis magnus, N. transversus colli, Nn. cervicales (nn. supraclaviculares)
- N. facialis med rami temporales, rami zygomatici, rami buccales og ramus marginalis mandibulae.
- Følgende kranienerver: N. accessorius, N. hypoglossus og N. vagus og grene fra N. trigeminus.
- Fra N. ophtalmicus ses: N. infratrochlearis, ramus nasalis externa nervus ethmoidalis anterior, N. supraorbitalis og N. supratrochlearis
- Fra N. maxillaris ses: N. infraorbitalis, Nn. alveolares superiores posteriores
- Fra N. mandibularis ses: N. alveolaris inferior, N. mylohyoideus, N. mentalis
Mange af hovedets skeletmuskelgrupper er repræsenteret på modellen:
- Den mimiske ansigtsmuskulatur
- De suprahyoide muskler
- De infrahyoide muskler
- Tyggemusklerne
- Skalenergruppen
- De overfladiske halsmuskler
Af yderligere strukturer ses galea aponeurotica, cartilago thyroidea, glandula submandibularis og glandula parotidea (ørespytkirtlen). I relation hertil ses det hvordan udførselsgangen for ørespytkirtlen løber henover M. masseter for bagefter at trænge igennem M. buccinator.
Klinisk set kan modellen anvendes til at forstå sygdomsmæssige problemstillinger relateret til hovedets muskler, nerver og omkringliggende strukturer.
For eksempel facialisparese, dannelse af spytsten i spytkirtlerne (carotisstenose), og lidelser med relation til kæbemuskulaturen og kæbeleddet såsom temporomandibulær dysfunktion.
