Komplet fodmodel med ledbånd, muskler, kar og nerver - kan adskilles i 9 dele
Søger du en detaljeret fodmodel, hvor der ikke mangler noget? En fodmodel som visualiserer stort set alt fra knogler til hud og sågar omfatter en væsentlig del af underbenet? I så fald vil vi varmt anbefale denne imponerende model til en fornuftig pris.
Fodmodellen er håndmalet og udviklet i fodens naturlige størrelse. Den måler 23 cm fra hæl til storetå og vejer 630 gram. Den kan adskilles i 9 dele.
Stort set alle anatomiske strukturer på fodmodellen er nummereret på et højt detaljeniveau. Du kan downloade og udskrive oversigten via vores webside – se under produktbillederne til venstre.
Anatomisk set omfatter modellen forskellige strukturer såsom knogler, udvalgte ledbånd, muskler, sener, arterier og nerver i både ankelregionen, på fodryggen, i fodsålen samt i tæerne (nogle tæer er dog dækket af hud).
Fodmodellen indeholder virkelig mange anatomiske strukturer - bl.a. disse:
- Akillessenen samt et tværsnit af underbenets muskulatur (over ankelregionen).
Endvidere kan man på pædagogisk vis følge disse musklers tilhæftninger i foden
- Tarsal tunnellen under fleksor retinaklet på den indvendige side af anklen med indhold af sener, kar og nerve
- Muskulatur, sener, nerver og blodkar på fodryggen
- Den overfladiske aponeurosis plantaris (fascia plantaris) samt musklerne i fodsålen som man inddeler i hhv. storetåens loge, den centrale loge, lilletåens loge samt spatia interossea
- Sener, kar, nerver og hud på tæerne
Bevægelsesmæssigt er modellen ikke fleksibel. Modellen kan ikke anvendes til at demonstrere bevægelser i fodens led.
Klinisk set er denne model ideel til forståelse af lidelser som akillesseneruptur, hælspore/plantar fasciitis og tarsal tunnel syndrom.
Modellen kan også anvendes til forståelse af nogle frakturer, nogle foddeformiteter som fx platfod, hulfod og metatarsus varus samt andet.
