Julegaver og ordrer til det offentlige - vi leverer dag til dag i december og fakturerer i 2019*
eAnatomi
Komplet kraniemodel som viser hjernen, hjernens blodforsyning og halshvirvlerne. Kan adskilles i 7 dele

Varenummer: 1000064

Denne komplette kraniemodel er modellen i sortimentet, som omfatter flest ekstra egenskaber. Den omfatter:

  • Transparente kranieknogler i højre side og naturlige kranieknogler i modsatte side
  • De 7 halshvirvler (halshvirvelsøjlen)
  • Kraniet og hjernens blodforsyning via a. carotis interna og externa samt a. vertebralis
  • Tydelige bihuler i begge sider af kraniet (de er farvet i kraniets højre side)
  • Halvdelen af storhjernen, lillehjernen og hjernestammen i højre side af kraniet
  • Mulighed for at adskille det hele i 7 dele 

Modellen er støbt i et unikt og patenteret materiale. I forhold til kraniemodeller i en lavere prisklasse føles knoglerne mere ægte, og samlet set har den også en mere realistisk vægt. Den er støbt i en størrelse, som svarer til en voksen person. Den måler 18 x 18 x 34 cm og vejer ca. 1,7 kg. De enkelte dele holdes primært sammen ved hjælp af praktiske metalkroge. Modellen leveres samlet på en hvid aftagelig stander. 

Der er udarbejdet et simpelt dokument, som giver en kortfattet introduktion til modellen og dens anvendelse. Der er dog ingen liste med navngivning af de anatomiske strukturer. Ved købet medfølger dokumentet ikke, men du kan derimod downloade og udskrive det via linket til venstre under produktbillederne (klik på PDF-symbolet). Teksten er skrevet på engelsk og flere andre sprog men ikke dansk.

Anatomisk set skal det fremhæves, at højre halvdel af kraniet er transparent, hvilket tilbyder en særlig mulighed for at sammenligne særlige områder/regioner i den transparente del med de samme områder i den modsatte side, hvor knoglevævet fremstår naturligt. Eksempler på områder er bihulerne (som er farvet i den transparente del) og tandrøddernes forankring i kæbeknoglen.

Generelt set kan det menneskelige kranie inddeles i 2 dele, og kraniemodellen viser derfor følgende:

1) Hjernekassen (neurokraniet) som har til formål at omslutte hjernen og høre-ligevægtsorganet 

2) Ansigtsskelettet (viscerokraniet) som omgiver næsehulen og danner den tandbærende ramme omkring mundhulen. De 32 tænder er også medtaget

Hjernekassen består af 8 knogler. Der er 4 uparrede (pande-, si-, kile- og nakkebenet) og 2 parrede (isse- og tindingebenene). Alle disse knogler samt suturer kan identificeres på kraniemodellen.

Ansigtsskelettet omfatter 6 parrede knogler (overkæbebenet, ganebenet, kindbenet, næsebenet, tårebenet og det nedre muslingeben) og 3 uparrede knogler kaldet underkæbebenet, plovskærbenet og sibenet (nogle henregner ikke sibenet til ansigtsskelettet). Alle disse knogler samt suturer kan ligeledes identificeres på kraniemodellen. NB: Tungebenet henregnes også til ansigtsskelettet men kan ikke ses på denne kraniemodel.

Det menneskelige kranie indeholder rigtig mange huller og kanaler med indhold af kar og nerver. Overordnet set er der forbindelser mellem hjernekassen og halsen, til og fra øjenhulen, til og fra fossa pterygo-palatina samt til og fra næsenhulen.

På denne kraniemodel ses mange af de vigtigste huller og kanaler, men altså ikke alle. Endvidere er detaljeringsgraden på knoglerne god. Hvad angår "ossøse landemærker" som fx processus styloideus ses rigtig mange af de vigtigste, mens nogle mindre deltajer er udeladt.

Modellen omfatter også de 7 halshvirvler (inklusiv de mellemliggende båndskiverne).

Modellen viser også a. carotis interna og externa samt a. vertebralis som forløber via halshvirvlerne. Blodkarrene og deres forgreninger ses i den højre side af kraniet, som er transparent. Det giver mulighed for at se detaljer som aa. meningeae (de meningeale arterier). I samme side ses også lange striber i blå farve, som symboliserer/viser hjernens venøse sinus.

Ved hjælp af forskellige farver ses hurtigt de 4 bihuler i højre side (kæbehulen/sinus maxillaris, pandehulen/sinus frontalis, kilebenshulen/sinus sphenoidalis og sibenshulen/sinus ethmoidalis).

Endvidere ses halvdelen af storhjernen, lillehjernen og hjernestammen med mange detaljer i højre side af hjernekassen

Det hele kan deles i 7 dele.

Bevægelsesmæssigt omfatter modellen mange led, fordi den viser halshvirvelsøjlen. Til trods for dette er modellen ikke fleksibel.

Det er slet ikke muligt at demonstrere bevægelser i det øvre og nedre nakkeled (eller i halshvirvelsøjlen som helhed).  

Underkæbebenet ("mandiblen") holdes fast via relativ lange metalfjedre på begge sider af kraniets ydre overfladen. Endvidere er der monteret store stykker gummi i kæbeleddenes ledskåle (fossa mandibularis), der fastholder ledhovedet (caput mandibulae) "som i en gummi-skål".

Modellens kæbeled er ikke særlig fleksible. Naturlige bevægelser i kæbeled forudsætter, at bl.a. ledhovedet kan glide fremad og nedad, indtil ledhovedet står fremme på tuberculum articulare. Sidstnævnte er knogledelen med en svag føringsfure foran fordybningen (fossa mandibularis). Dette kan kun demonstreres på modellen, hvis gummiet i ledskålene fjernes, hvilket modellen ikke er udviklet til.

Tager man godt fat i underkæbebenet, kan man dog bevæge det op og ned samt til siderne, selvom den naturlig glidende ledmekanisme som beskrevet ovenfor slet ikke kan demonstreres.

Underkæbebenet kan dog afmonteres fuldstændig nemt og hurtigt.

Klinisk set er kraniemodellen ideel til forståelse af mange forskellige sygdomme, lidelser og gener, fordi den viser så mange forskellige væv.

Udover tilstande relateret til knoglevævet kan den eksempelvis også anvendes til forståelse af carotisstenose og blodprop i hjernen samt dissektion af a. carotis eller a. vertebralis. Den kan også anvendes til forståelse af tilstande i hjernevævet.

ca. 7 arbejdsdage
DKK 10.185,00
Inkl. moms
(DKK 8.148,00 Ekskl. moms)
1-3 dage når varen er på lager
Fragt fra kr. 35,-
14 dages fortrydelsesret
Betal med kreditkort, EAN nummer, faktura*
SSL kryptering for tryghed & sikkerhed online

Lignende produkter

1-3 dage når varen er på lager
Fragt fra kr. 35,-
14 dages fortrydelsesret
Betal med kreditkort, EAN nummer, faktura*
SSL kryptering for tryghed & sikkerhed online
Kontakt
eAnatomi ApS
Naverland 33-35
2600 Glostrup
Danmark
CVR: DK40362517
t: +45 2991 9911 (man.- fre. 10-16)
Indehaver: Christian Birksø