Lamineret plakat om apopleksi på engelsk

Dette er en ægte lamineret plakat, der kan hænges op med vores sorte plakatlister, som kan tilkøbes separat. Se mere nedenfor.
Lamineringen med 75 micron omslutter hele plakaten, som derved er komplet vandafvisende og slidstærk. Det er muligt at bruge whitemarkers uden at skade plakaten. En kvalitet vi har sikret ved selv at stå for lamineringen. Plakaterne er trykt i USA og måler 20x26 tommer. Omregnet (inkl. nogle millimeter til lamineringen) er målene ca. 51x66 cm.
Denne nyere udgave af plakaten er redesignet for bedre forståelse og kan bl.a. bruges af fagpersoner, som skal forklare patienter eller studerende om apopleksi (stroke/slagtilfælde).
Apopleksi er en samlet betegnelse for en blodprop i hjernen og en hjerneblødning. På plakaten vises følgende:
- Blodprop i hjernen (iskæmisk apopleksi): Embolier samt de mest almindelige steder for plaque- og trombedannelse vises
- Hjerneblødning (hæmorrhagia cerebri): Intracerebral blødning, subarachnoidal blødning, arteriovenøs malformation, aneurisme i Cirkulus Willisii og mikroaneurismer vises
- Hjernens funktionelle områder og deres rolle. Nederst beskrives risikofaktorer ift. et slagtilfælde samt hvilke følgevirkninger et slagtilfælde almindeligvis har
