Lamineret plakat om fosterets udvikling med tekst på engelsk

Dette er en ægte lamineret plakat i et horisontalt (liggende) layout, der kan hænges op med vores sorte plakatlister, som kan tilkøbes separat. Se mere ved prisen nedenfor. Der er dog også lavet ringhuller til ophængning.
Lamineringen med 75 micron omslutter hele plakaten, som derved er komplet vandafvisende og slidstærk. Det er muligt at bruge whitemarkers uden at skade plakaten. En kvalitet vi har sikret ved selv at stå for lamineringen. Plakaterne er trykt i USA og måler 20 x 26 tommer. Omregnet (inkl. nogle millimeter til lamineringen) er målene ca. 51 x 66 cm.
Plakaten er særdeles pædagogisk og informativ. Den er især målrettet studerende og kommende forældre, som ønsker et overblik over fosterets udvikling. På plakaten illustreres hele graviditeten i ugestadier fra befrugtning til tredje trimester. Dette vises med illustrationer af fosteret, beskrivelser af fosterets cirkalængde samt signifikante udviklingsstadier i form af fysisk udvikling af bl.a. nervesystemet, organer m.m.
På plakaten er der også information om, hvornår graviditet bliver 'synlig', hvornår barnet begynder at sparke samt hvornår i udviklingen/graviditeten der er risiko for udvikling af fødselsdefekter.
Endvidere er der inkluderet en beskrivelse af befrugtningen og en skriftlig opfordring til at spise sundt, undgå skadelige stoffer m.m.
