Fakturering i år og betaling via EAN
eAnatomi
Miniskelet med fleksible led og nerver på hængestativ
Miniskelet med fleksible led og nerver på hængestativ
Miniskelet med fleksible led og nerver på hængestativ

Miniskelet med fleksible led og nerver på hængestativ

Varenummer: A105H
Mange stk. på lager
DKK 1.175,00
Inkl. moms
(DKK 940,00 Ekskl. moms)
Bestil inden kl 12.00 så sender vi din bestilling i dag

Søger du et skelet i en særdeles praktisk størrelse, som på én gang er lille, betagende, detaljeret og sælges til en attraktiv pris, anbefaler vi varmt denne model. Den er også populær hos vores kunder.


Mini skelettet måler 85 cm i højden. Kvaliteten af knogleafstøbningerne er god og tilpas solid til alm. brug. Detaljeringsgraden på knoglerne er imponerende flot i forhold til standarden indenfor mini skeletter. De fleste led holdes sammen af metal og/ plastik. Skulder- og hofteled er derimod monteret med elastikker, hvilket tillader demonstration af leddenes naturlige bevægelser.


Denne version af mini skeletmodellen leveres med spinalnerver, en synlig diskusprolaps i lænden og mulighed for at bøje rygsøjlen.


NB: Denne version af mini skeletmodellen leveres hængende på et hvidt metalstativ (via en krog i kraniet). Det betyder, at skelettet kan tages ned fra stativet og anvendes til en lang række demonstrationer på eksempelvis bolde, i liggende position eller på en stol/papkasse (som vist på et af billederne til venstre).


Andre varianter af skelettet kan ses via valgmulighederne nederst ved prisen. 

Anatomisk set viser modellen alle kroppens knogler. Brusk i brystkassen samt tænder i over- og underkæbe er også medtaget.


I forhold til standarden indenfor mini skeletter er detaljeringsgraden på knoglerne imponerende flot. Omfanget af "ossøse landemærker" omfatter både store detaljer som fx tuberculum majus og minus samt mere særlige detaljer som linea aspera på bagsiden af femur (se billederne til venstre).


På den anden side er detaljeringsgraden væsentlig lavere på små knogler og i små led. Eksempelvis er både håndrods-, mellemhånds- og fingerknogler støbt i ét stykke. Det samme gør sig gældende ved fødderne (se billederne til venstre). 


På denne version af mini skeletmodellen er spinalnerverne indsat i gul farve. Endvidere ses en diskusprolaps i rød farve ved symfysen (båndskiven/diskus) mellem L3 og L4 (3. og 4. lændehvirvel).


Bevægelsesmæssigt er modellen særlig fleksibel i skulder- og hofteled, hvilket er usædvanlig på mini skeletter og andre skeletter i denne lave prisklasse. I andre led begrænses bevægelsesmulighederne, fordi leddene holdes sammen af metal og/ plastik. Eksempelvis kan rotation i knæleddene ikke demonstreres, selvom både fleksion og ekstension (bøjning og strækning) er mulig. 


Som nævnt i beskrivelsen af anatomien er hænder og fødder hver især støbt i ét stykke. Derfor er det slet ikke muligt, at bevæge nogen af de mange led i disse regioner.


Skulderleddet holdes sammen af en elastik. Alle naturlige bevægelser i leddet kan demonstreres, men ikke i fuldt omfang pga. elastikkens længde. Eksempelvis kan armen ikke løftes helt op i luften (armen kan kun abduceres 90 grader, hvilket svarer til "skulderhøjde").


Hofteleddet holdes også sammen af en elastik. Modsat skulderleddet kan alle naturlige bevægelser demonstreres i fuldt omfang. Endvidere kan lårbenshovedet nemt og hurtig afmonteres fuldstændig.


På denne fleksible version af mini skeletmodellen kan rygsøjlen også bøjes let - men kun i lænden. Skelettet kan derfor anvendes til at demonstrere fleksion og ekstension samt lateraltflektion i lænden.


Klinisk set er skeletmodellen ideel til forståelse af mange sygdomme, lidelser og gener i skelettet.

Anbefaling fra Trine Rosenberg, Rosenberg Instituttet 

 

"Gennem nogen tid har jeg haft det nye skelet fra eAnatomi på prøve, og min konklusion er, at jeg kan anbefale dette 85 cm høje skelet.

Anatomisk er det naturtro. Især gør spinalnerverne og diskusprolapsen på skelettet det lettere at forklare de skader der kan påføres nerverne, dels ved en scoliose (S-formet) og dels ved for meget svaj.


At skelettet har en bøjelig rygsøjle, går det meget lettere at forklare klienten, hvordan ovennævnte skader kan påvirke nerverne og give smerter i ryg, hoved, nakke, ben og arme. På flere af kurserne på KST Akademiet (bl.a. kurset ”Ret ryg og nakke”) gennemgås forskellige teknikker i undervisningen. 


Sammenhængen mellem skade, årsag og symptom bliver mere synlig, og gør det lettere for terapeuterne at forklare situationen for klienterne.

 

De bedste hilsener

Trine Rosenberg, underviser og leder af KST Akademiet, Silkeborg".


1-3 dage når varen er på lager
Gratis levering
14 dages fortrydelsesret
Betal med kreditkort, EAN nummer, faktura*
SSL kryptering for tryghed & sikkerhed online

Lignende produkter

Gratis levering
14 dages fortrydelsesret
Hurtig forsendelse
Kontakt