Gå til produktoplysninger
1 af 11

SKU:EA1-1013282

Bækkenmodel der viser bækken-bunden, kønsorganer, ledbånd, nerver og blodkar hos manden

Bækkenmodel der viser bækken-bunden, kønsorganer, ledbånd, nerver og blodkar hos manden

Normalpris 6.345,00 DKK
Normalpris Udsalgspris 6.345,00 DKK
Udsalg Kontakt os for bestilling
Inkl. moms Levering beregnes ved betaling.

Ikke på lager

Denne vare hentes hjem fra fabrikken på bestilling. Bestilling modtages per email eller telefon.

Denne bækkenmodel viser mandens bækken med følgende anatomiske strukturer:


  • Bækkenet (bækkenringen)
  • Bækkenbunden (bækkengulvet)
  • De indre kønsorganer
  • Sædvejene
  • Nogle af de accessoriske kønskirtler
  • De ydre kønsorganer
  • Ledbånd, blodkar og nerver i bækkenet
  • Lidt af bugmuskulaturen


Modellen er udviklet i naturlig voksen størrelse. Den vejer cirka 3 kg, og dimensionerne er 

21 x 28 x 31 cm. Den kan adskilles i 7 dele (se billederne til venstre), som holdes sammen vha. magneter og metalpinde. Detaljeringsgraden på knoglerne er god, men der er ingen bevægelighed i bækkenets led (fx SI-leddene og symfysen), selvom den bl.a. kan deles på midten. Modellen leveres på en stander.  

 

Anatomisk set

Anatomisk set viser modellen mange forskellige væv og organer, hvoraf flere kan ses i 3 dimensioner, fordi modellen kan adskilles i 7 dele.



1) Bækkenet består af de 3 byggestene, som er de 2 hofteben og korsbenet. På modellen ses også den nederste lændehvirvel. I knoglevævet ses de vigtigste detaljer som eksempelvis store knuder. Mindre detaljer som fx linea glutaea er udeladt. Samlet set viser modellen følgende knogler:



Os coxae (de 2 hofteben) som begge er sammensat af
- Os ilium (tarmbenet/hoftebenet)

- Os ischii (sædebenet)

- Os pubis (skambenet)



Os sacrum (korsbenet) inkl. os coccygis (halebenet)
5. lumbalhvirvel (lændehvirvel)



2) Bækkenbunden (også kaldet bækkengulvet eller diaphragma pelvis på latin) udgøres af følgende muskler, som tydelig ses:



- M. levator ani (der består af m. pubococcygeus og m. iliococcygeus)

- M. coccygeus



Der ses også andre muskler såsom m. ischiocavernosus, m. bulbospongiosus, m. obturatorius internus samt m. sphincter ani externus. Desuden ses relationerne til urinblæren (vesica urinaria) og endetarmen (rectum), der ses med detaljer.



3) De indre kønsorganer omfatter testiklerne (testes) og bitestiklerne (epididymides), som ses i relation til pungen (scrotum) og sædstrengen (funiklen). Det er ikke muligt at se testiklernes indre strukturer (tubuli m.m.). Både sædstrengens indhold og dens hinder/blade ses tydeligt.



NB: I vores sortiment med bækkenmodeller har vi 2 modeller, som viser testiklernes indre strukturer: En stor model med mange detaljer, som kan ses via DETTE LINK og en miniature model som kan ses via DETTE LINK



4) Sædvejene omfatter ductus deferens (sædlederen), ductus ejaculatorius og urethra masculinum (urinrøret), som alle ses.



5) I forhold til de accessoriske kønskirtler ses prostata (blærehalskirtlen) og vesiculae seminales (sædblærerne) , men ikke gll. bulbourethrales og gll. urethrales. De 2 førstnævnte kirtler ses i tværsnit, og derfor ses udførselsgangene og deres sammenhæng i detaljer.



6) De ydre kønsorganer omfatter penis og pungen, som ligeledes ses. Modsat testiklerne kan den indre struktur i penis ses.



7) Ledbånd (ligamenter), blodkar og nerver ses i detaljer. Ledbånd ses i begge sider af bækkenmodellen, mens blodkar og nerver hovedsaglig ses i modellens højre side.



Da modellen bl.a. kan deles på midten, ses vigtige detaljer i et median-snit (bl.a. cauda equina). Hvad angår nerver, ses også plexus sacralis, iskiasnerven (nervus ischiadicus) og andre vigtige nerver. Hvad angår blodkar, ses bækkenets store pulsåre og vene samt dele af deres forgreninger.



Mange af bækkenets organer har funktion som en kanal eller et reservoir (fx endetarmen og urinblæren), og derfor ses de på pædagogisk vis med en luftfyldt kavitet (hulrum).



8) Lidt af bugmuskulaturen ses også på modellen, så sammenhængen mellem testikler, sædstrengene og bugvæggen bedre ses.

Bevægelsesmæssigt

Bevægelsesmæssigt er bækkenet ikke fleksibelt. Selvom de forskellige led ses (fx SI-leddene og symfysen), er de ikke bevægelige.

Klinisk set

Klinisk set kan modellen anvendes til forståelse af sygdomme og lidelser i mandens bækken - fx i kønsorganer, urinblæren eller endetarmen. Eksempler er torsio testis, benigne rumopfyldende processer i scrotum, urethrastriktur, analfissur, BPH (benign prostatahyperplasi) og prostatakræft.



Endvidere kan modellen anvendes til forståelse af lidelser og sygdomme som fx cauda equina syndrom og dyb venetrombose (DVT) i bækkenet.

Se komplette oplysninger

En tryg handel

Igennem 19 år har jeg stået i spidsen for eAnatomi og solgt anatomiske modeller og plakater til 'næsten alle', som har med anatomi at gøre i Danmark og udland. Når du handler hos eAnatomi handler du hos mig og jeg garanterer personligt en tryg handel.

Christian Birksø
Indehaver og stifter af eAnatomi

Læs mere om eAnatomi