Er du studerende? Nu kan du blive Ambassadør for eAnatomi - læs mere her
eAnatomi
Model af mandens bækken set i et median-snit
Model af mandens bækken set i et median-snit
Model af mandens bækken set i et median-snit
Model af mandens bækken set i et median-snit

Model af mandens bækken set i et median-snit

Varenummer: 1000282
Kun 1 stk. på lager
DKK 1.695,00
Inkl. moms
(DKK 1.356,00 Ekskl. moms)

Denne model viser mandens bækken i et median-snit. På modellen ses mange forskellige organer og væv på pædagogisk vis.


Den vejer 2,3 kg, og dimensionerne er 41 x 31 x 17 cm. Et sammenhængende stykke af modellen kan tages af. Stykket omfatter bl.a. en del af penis, pungen, prostata og urinblæren. Derfor kan man både se deres yderside samt deres indre i et median-snit (se billederne til venstre). Modellen leveres på en stander. Samlet set er det hele udviklet til at kunne hænge på en væg eller lignende.


Der er lavet en oversigt på latin, engelsk og flere andre sprog (dog ikke dansk), hvor modellens anatomiske strukturer er navngivet via billeder og streger. Ved købet medfølger oversigten ikke, men du kan derimod downloade og udskrive den via linket til venstre under produktbillederne (klik på PDF-symbolet). Denne bækkenmodel benævnes "H11" i oversigten.

Anatomisk set viser modellen mange forskellige væv og organer, hvoraf nogle kan ses i 3 dimensioner.


Bækkenet (bækkenringen) som består af knogler samt bækkenbunden kan kun anes på modellen. Eksempelvis ses et tværsnit af symfysen (det forreste led) i bækkenringen. På den anden side ses noget af tyktarmen (colon sigmoideum), endetarmen (rectum), den ene urinleder (ureter), urinblæren (vesica urinaria), bækkenets store pulsåre og vene samt dele af deres forgreninger. Ledbånd (ligamenter) ses stort set ikke, mens nerver slet ikke ses (dog ses den nederste del af rygmarven).


Nogle væv/organer ses også i horizontal-planet (også kaldet transversal-planet), når man betragter modellen "oppefra". Her ses bl.a. ryg- og bugmuskulatur samt nyrevævet i højre nyre. NB: Alt dette kan ikke ses på billederne til venstre men i PDF-filen. 


De indre kønsorganer omfatter testiklerne (testes) og bitestiklerne (epididymides), som ses i relation til pungen (scrotum) og sædstrengen (funiklen). Sædstrengens indhold ses tydeligt, mens det ikke er tilfældet for dens hinder/blade. Derudover ses den ene testikels indre strukturer - dog ikke med små detaljer.


Sædvejene omfatter ductus deferens (sædlederen), ductus ejaculatorius og urethra masculinum (urinrøret), som alle ses (ductus ejaculatorius kan kun anes).


I forhold til de accessoriske kønskirtler ses prostata (blærehalskirtlen) og vesiculae seminales (sædblærerne), men ikke gll. bulbourethrales og gll. urethrales. Udførselsgangene og deres sammenhæng kan kun anes. 


De ydre kønsorganer omfatter penis og pungen, som ligeledes ses. Den indre struktur i penis ses også med små detaljer.


Mange af bækkenets organer har funktion som en kanal eller et reservoir (fx endetarmen og urinblæren), og derfor ses de på pædagogisk vis med en luftfyldt kavitet (hulrum).


Bevægelsesmæssigt er bækkenet ikke fleksibelt. De få led som ses er ikke bevægelige.

Klinisk set kan modellen anvendes til forståelse af sygdomme og lidelser i mandens bækken - fx i kønsorganer, urinblæren eller endetarmen. Eksempler er torsio testis, benigne rumopfyldende processer i scrotum, urethrastriktur, analfistel, analfissur, BPH (benign prostatahyperplasi), prostatakræft og testikelkræft.


Endvidere kan modellen anvendes til forståelse af lidelser og sygdomme som fx sten i urinlederen og dyb venetrombose (DVT) i bækkenet.


1-3 dage når varen er på lager
Levering fra 25,-
14 dages fortrydelsesret
Betal med kreditkort, EAN nummer, faktura*
SSL kryptering for tryghed & sikkerhed online

Lignende produkter

Levering fra 25,-
14 dages fortrydelsesret
Hurtig forsendelse
Kontakt