Model som viser spiserøret og lidt af mavesækkens indre med forskellige sygdomme
Denne model viser spiserøret og lidt af mavesækkens indre med forskellige sygdomme som fx brok, øsofagusvaricer og refluks.
Modellen vejer 0,3 kg og måler 14 x 10 x 19 cm. Den leveres på en stander. Der medfølger en kort oversigt, hvor sygdommene vha. billeder og streger beskrives på bl.a. engelsk. Du kan downloade og udskrive oversigten via vores webside – se under produktbillederne til venstre.
Anatomisk set viser modellen en del af spiserøret, passagen gennem mellemgulvet. lidt fedtvæv samt begyndelsen af mavesækken (primært fundus gastricus men også lidt af corpus gastricum). Modellens fokus er slimhinden i både spiserør og mavesæk.
Endvidere ses følgende sygdomme/lidelser på modellen:
- Refluks i øsofagus (spiserøret)
- Sår i øsofagus
- Barretts øsofagus
- Kræft i øsofagus
- Øsofagusvaricer
- Mellemgulvsbrok
Klinisk set er modellen ideel til forståelse af de sygdomme/lidelser, som vises på modellen.
