Øjemodel 5 x normalstørrelse i 7 dele
Søger du en model, der på pædagogisk vis fremstiller øjet? På denne model kan øjenæblet adskilles, for at få en forståelse for øjets forskellige lag.
Modellen er produceret i 5 gange naturlig størrelse, kan adskilles i 7 dele og har dimensionerne 18 x 18 x 20 cm (længde x bredde x højde). Modellen vejer 1,24 kg og leveres på en hvid stander.
Modellens strukturer er nummererede og navnene fremgår af en oversigt, som ved køb af modellen kan downloades via vores webside - se under produktbillederne til venstre.
Anatomisk set fokuserer denne model på øjenæblets anatomi, og kun en lille del af orbita er vist under øjenæblet.
Modellen viser opbygningen af øjenæblet med dets forskellige lag:
- Det yderste lag der udgøres af den gennemsigtige cornea (hornhinde), som ved limbus hænger sammen med sclera (den hvide senehinde der udgør de bageste 5/6).
- Det midterste lag (kaldet uvea) som udgøres af iris (regnbuehinden) inkl. pupillen, corpus ciliare (strålelegemet) hvoraf primært musculus ciliaris ses og choroidea (årehinden).
- Det inderste lag kaldet retina (nethinden).
Øjenæblets yderste lag kan halveres og udtages, så glaslegemet (corpus vitreum) og linsen bliver synlige. Disse er ligeledes udtagelige. På modellens bagside ses det hvordan synsnerven (N. opticus) forlader øjenæblet sammen med den vene og arterie der forsyner nerven.
Uden på den hvide senehinde (sclera) ses tilhæftningen af de 6 tværstribede muskler, der styrer øjenæblet bevægelser. Disse opdeles i de 4 lige muskler (musculi recti), og de 2 skrå muskler (musculi obliqui).
Klinisk set kan modellen anvendes til forståelse af sygdomme i øjet. Det kan eksempelvis være "rødt øje", nethindeløsning, glaslegemesammenfald, diabetisk øjensygdom, uveitis, scleritis samt metastaser og primærtumorer som maligne melanomer (modermærkekræft) i uvea.
