Plakat om type 1 diabetes (sukkersyge) på engelsk

Denne plakat måler 51 x 66 cm og leveres med ringhuller til ophængning.
Plakaten er 3. og dermed nyeste udgave af plakaten 'Understanding Type 1 Diabetes', som er opdateret med ekstra indhold og nye illustrationer.
Den indeholder letforståelige tegninger og tekst om, hvordan type 1 diabetes påvirker insulinproduktionen i bugspytkirtlen, og hvordan det påvirker glukose og energi i kroppen. Der vises også en sammenligning mellem en normal celle og en diabetisk celle samt forskellene i evnen til at omsætte glukose fra føden til energi.
Ydermere beskriver plakaten vigtigheden af at kontrollere glukoseniveauet i blodet og giver råd til effektiv kontrol af sygdommen. Der ses også oversigter over symptomer på hypoglykæmi, hyperglykæmi og ketoacidose. Endelig beskrives de langsigtede komplikationer, som sygdommen kan medføre.
