Gå til produktoplysninger
1 af 3

SKU:EA-QS 23

Særdeles fleksibel model af fodens skelet med yderst realistisk knoglevæv

Særdeles fleksibel model af fodens skelet med yderst realistisk knoglevæv

Normalpris 1.565,00 DKK
Normalpris Udsalgspris 1.565,00 DKK
Udsalg Kontakt os for bestilling
Inkl. moms Levering beregnes ved betaling.

5 på lager

Denne fodmodel viser foden og lidt af underbenets knogler i naturlig størrelse. 

Modellen er produceret i SOMSO-plast af producenten SOMSO, der er verdenskendt for meget høj kvalitet. Det betyder kvalitetsmaterialer, sans for nøjagtighed og lang levetid. 


Modellen er produceret i naturlig størrelse. Den vejer 0,44 kg, og dimensionerne er 

26 x 10 x 15,5 cm (længde x bredde x højde). På denne fodmodel holdes knoglerne sammen af relativ tykke elastikker.

 

Modellens knogler er nummereret og navngivet med latinske navne på medfølgende oversigt.

Anatomisk set

Anatomisk set viser fodmodellen lidt af skinnebenet (tibia), lidt af lægbenet (fibula), hele foden (pedis) med de 26 knogler samt sesamknoglerne. Modellen viser derfor kun knogler og led.



Knoglestrukturen er yderst realistisk. I forhold til lignende fodmodeller ses også de allermindste "ossøse landemærker" som fx knuder og fordybninger.

Bevægelsesmæssigt

Bevægelsesmæssigt er denne model særdeles fleksibel. Selvom knoglerne holdes sammen af elastikker, har foden hele tiden en fast form. Man kan dog nemt ændre i fodstillingen og trække knoglerne fra hinanden, så leddene kan bevæges og deres flader studeres.



Denne særlige fleksibilitet gør det muligt at demonstrere stort set alle bevægelser i foden.

Man kan således bruge modellen til at demonstrere fodens vigtigste bevægelser:



Vinkelbevægelsen "plantarfleksion-dorsifleksion" som primært udføres i ankelleddet (talocruralleddet mellem underbensknoglerne og fodroden)


"Inversion-eversion" som primært foregår i det nedre ankelled (subtalarleddet under talus/rullebenet)


"Plantarfleksion-dorsifleksion" i 1. - 5. tås grund-, mellem- og yderled

Klinisk set

Klinisk set er denne model ideel til forståelse af mange typer ankelnære frakturer, frakturer i mellemfoden samt tåfrakturer.

Den er også ideel til forståelse af luksationer (ledskred) og foddeformiteter som fx platfod, hulfod, metatarsus varus, hallux valgus (storetåsknyst), hallux rigidus og hammertå.



Modellen kan måske også anvendes til forståelse af lidelser som fx slidgigt i foden (artrose) og leddegigt (reumatoid artritis).

Se komplette oplysninger

En tryg handel

Igennem 19 år har jeg stået i spidsen for eAnatomi og solgt anatomiske modeller og plakater til 'næsten alle', som har med anatomi at gøre i Danmark og udland. Når du handler hos eAnatomi handler du hos mig og jeg garanterer personligt en tryg handel.

Christian Birksø
Indehaver og stifter af eAnatomi

Læs mere om eAnatomi