Særdeles naturtro kraniemodel i voksen størrelse. Kan adskilles i 9 dele
Denne kraniemodel tilbyder den mest naturtro knoglestruktur, den mest præcise gengivelse af de anatomiske detaljer og følelsen af at røre ved ægte knogler. Endvidere er knoglefarven svag gullig, hvilket får kraniemodellen til at fremstå mere realistisk.
Kraniemodellen er udviklet i samarbejde med Prof. Dr. med. Wolfgang Schmidt og Dr. med. Werner Scheller, Anatomisk Institut på Universitet i Leipzig. Den er produceret i SOMSO-plast af producenten SOMSO, der er verdenskendt for meget høj kvalitet. Det betyder kvalitetsmaterialer, sans for nøjagtighed og lang levetid. Med andre ord: Håndværk i verdensklasse.
Modellen kan adskilles i 9 dele og er støbt i en størrelse, som svarer til en voksen person. Længden er 17,5 cm, og bredden er 14,1 cm. Den vejer cirka 800 gram. Pga. muligheden for at dele den i så mange dele ses både praktiske metalkroge og samlinger tydeligt (se billederne til venstre).
NB: Denne særdeles naturtro kraniemodel findes også i en variant, som kun kan adskilles i 3 dele. Prisen er derfor lavere. Den kan ses HER
Anatomisk set skal det fremhæves, at denne kraniemodel tilbyder muligheder for at se særlige anatomiske detaljer på pædagogisk vis, fordi den kan deles i 9 dele (se billederne til venstre). Det er detaljer som eksempelvis de 4 bihuler og muslingebenene.
Overordnet set kan det menneskelige kranie inddeles i 2 dele, og kraniemodellen viser derfor følgende:
1) Hjernekassen (neurokraniet) som har til formål at omslutte hjernen og høre-ligevægtsorganet
2) Ansigtsskelettet (viscerokraniet) som omgiver næsehulen og danner den tandbærende ramme omkring mundhulen. De 32 tænder er også medtaget
Hjernekassen består af 8 knogler. Der er 4 uparrede (pande-, si-, kile- og nakkebenet) og 2 parrede (isse- og tindingebenene). Alle disse knogler samt suturer kan identificeres på kraniemodellen.
Ansigtsskelettet omfatter 6 parrede knogler (overkæbebenet, ganebenet, kindbenet, næsebenet, tårebenet og det nedre muslingeben) og 3 uparrede knogler kaldet underkæbebenet, plovskærbenet og sibenet (nogle henregner ikke sibenet til ansigtsskelettet). Alle disse knogler samt suturer kan ligeledes identificeres på kraniemodellen. NB: Tungebenet henregnes også til ansigtsskelettet men kan ikke ses på denne kraniemodel.
Det menneskelige kranie indeholder rigtig mange huller og kanaler med indhold af kar og nerver. Overordnet set er der forbindelser mellem hjernekassen og halsen, til og fra øjenhulen, til og fra fossa pterygo-palatina samt til og fra næsenhulen.
På denne kraniemodel ses alle huller og kanaler. Samlet set er knoglekvaliteten særdeles god, og derfor ses eksempelvis knuder og fordybninger i knoglevævet særdeles tydeligt. Omfanget af "ossøse landemærker" omfatter også de mindste detaljer.
I forhold til billigere kraniemodeller i vores sortiment føles det også mere ægte. Ægtheden fornemmes, når man på samme tid holder om knoglerne eller hele kraniet og fornemmer vægten.
Klinisk set er kraniemodellen ideel til forståelse af sygdomme, lidelser og gener i denne del af skelettet.
