Simpel model af diskusprolaps med nerver og 3 udskiftelige disci
Søger du en simpel model til forståelse af diskusprolaps, er denne ideel.
Modellen omfatter 3 forskellige disci og leveres på en aftagelig stander, som måler 18 x 18 cm.
Anatomisk set viser modellen 2 lændehvirvler og derfor de to vigtigste ledtyper i rysøjlen, som er symfyserne (disci/båndskiverne) mellem hvirvellegemerne og facetleddene som er glideled mellem hvirvlernes ledtappe. Overordnet set er knoglekvaliteten god, og derfor ses eksempelvis større fremspring i knoglevævet. Ydermere ses spinalnerver.
Modellen omfatter også 3 forskellige disci. Imellem lændehvirvlerne ses en diskus uden noget abnormt. På standeren ses 2 abnorme disci, som giver mulighed for at demonstrere en median og en lateral diskusprolaps.
Bevægelsesmæssigt er denne model ikke fleksibel. Den kan slet ikke bevæges og kan derfor ikke anvendes til at demonstrere rygsøjlens bevægelser.
Modellen kan derimod adskilles, og de 2 abnorme disci kan indsættes mellem lændehvirvlerne. På den måde kan de 2 forskellige typer af diskusprolaps og konsekvenserne demonstreres.
Klinisk set er denne model udviklet til forståelse af diskusprolaps. Modellen kan dog også anvendes til forståelse af andre lidelser som fx spondylose, spinalstenose, slidgigt (artrose), spondylolisthesis (ledskred), frakturer (brud) m.m.
