SOMSO Skeletmodel af hånd med del af underarmsknoglerne
Denne skeletmodel af højre side, viser håndens knogler samt den nedre del af begge underarmsknogler. Modellen er støbt af SOMSO ud fra ægte skeletdele, og er derfor meget realistisk.
SOMSO er verdenskendt for meget høj kvalitet. Det betyder kvalitetsmaterialer, sans for nøjagtighed og lang levetid. Med andre ord: Håndværk i verdensklasse.
Modellen vejer 0,2 kg og er produceret i naturlig størrelse.
Anatomisk set viser modellen alle håndens knogler, samt den nedre del af spolebenet (radius) og albuebenet (ulna).
Modellen illustrerer kun knogledele og håndens og underarmens mange led, ledbånd er ikke medtaget. Da knoglerne er fremstillet realistisk, ses mange ossøse landemærker tydeligt.
Bevægelsesmæssigt holdes de enkelte knogledele sammen af metaltråde. Modellen har derfor kun begrænset bevægelighed.
Klinisk set er denne model ideel til forståelse af frakturer såsom Colle's fraktur (men også Smith's og Barton's fraktur). Ligeledes kan den benyttes til forståelse af scaphoideumfraktur og andre frakturer i hånden.
Endvidere kan modellen anvendes til at forstå ledskred (luksation), artrose (slidgigt) og evt. leddegigt (reumatoid artritis), selvom der hverken ses ledkapsler eller tydelige markeringer af brusk på ledflader.
