SOMSO skeletmodel af højre hånd, farvet og med bevægelige led
Denne skeletmodel viser håndens knogler samt den nedre del af begge underarmsknogler. Modellen er støbt af SOMSO ud fra ægte skeletdele, og er derfor meget realistisk.
Modellen vejer 0,2 kg og er produceret i naturlig størrelse. De enkelte knogledele er produceret i forskellige farver, for at overskueliggøre håndens forskellige dele.
Anatomisk set viser modellen alle håndens knogler, samt den nedre del af spolebenet (radius) og albuebenet (ulna).
Modellen illustrerer kun knogledele og håndens og underarmens mange led. Ledbånd er ikke medtaget. Da knoglerne er fremstillet realistisk, ses mange ossøse landemærker tydeligt.
De enkelte knogler er farvet forskelligt, afhængigt af hvilken del af håndens skelet de tilhører:
- Albuebenet er farvet gult
- Spolebenet er farvet rødt
- Håndrodsknoglerne er farvet grønne
- Metacarpalknoglerne er farvet orange
- Fingerknoglerne (phalanges) er farvet blå
Bevægelsesmæssigt kan modellen benyttes til at illustrere bevægelser i alle hånden og håndleddets bevægelige led.
Klinisk set er denne model ideel til forståelse af frakturer såsom Colle's fraktur (men også Smith's og Barton's fraktur). Ligeledes kan den benyttes til forståelse af scaphoideumfraktur og andre frakturer i hånden.
Endvidere kan modellen anvendes til at forstå ledskred (luksation), artrose (slidgigt) og evt. leddegigt (reumatoid artritis), selvom der hverken ses ledkapsler eller tydelige markeringer af brusk på ledflader.
