Fleksibel model af rygsøjlen med nerver og andre knogler præsenteret på stativ

Anatomisk set viser modellen hele hvirvelsøjlen, som består af en halsdel, en brystdel, en lændedel, en bækkendel samt halebenet. Nakkebenet er også medtaget. Derfor viser modellen de to vigtigste ledtyper i rysøjlen, som er symfyserne (disci/båndskiverne) mellem hvirvellegemerne og facetleddene som er glideled mellem hvirvlernes ledtappe. Nedre nakkeled og sacrococcygealleddet ses også. Da nakkebenet er medtaget på denne model, ses det øvre nakkeled ligeledes.



Herudover viser modellen bækkenet i sin helhed som en ringstruktur samt begge lårbenshoveder med lårbenshals og en del af lårbenet. Derfor viser modellen også SI-leddet mellem korsbenet og tarmbenet, symfysen mellem skambenene samt hofteleddet.



Endvidere viser modellen a. vertebralis, de 31 par spinalnerver samt en diskusprolaps i lændedelen. Samlet set er knoglekvaliteten rigtig god, og derfor ses eksempelvis knuder og fordybninger i knoglevævet tydeligt.

Bevægelsesmæssigt er modellen meget fleksibel. Den menneskelige rygsøjles bevægelighed er størst i hals- og lændedelen (som er lordotiske), mens brystdelen (som er kyfotisk) er mindre bevægelig. Denne model kan anvendes til at demonstrere rygsøjlens vigtigste bevægelser, som er fleksion-ekstension, lateralfleksion samt rotation i hals- og lændedelen.



Den ovennævnte metalslange sikrer både, at man kan løsne disci fra hvirvler, uden at det falder fra hinanden, og at der fornemmes stabilitet ved bevægelse af rygsøjlen.



Nakkebenet (os occipitale), øverste halshvirvel (atlas) og næstøverste halshvirvel (axis) er samlet med elastisk snor, som medfører en særlig elastisk effekt, hvor hvirvlerne ved bevægelse både følges ad og samles igen på en naturlig måde. Man kan således demonstrere de vigtigste bevægelser i nakkeleddene, som er nikken og vuggen med hovedet, der foregår i det øvre nakkeled samt rysten på hovedet, der foregår i det nedre nakkeled.



I hofteleddene holdes lårbenshovedet fast i ledskålen via elastik. Derfor kan hofteleddets forskellige bevægelser som fx abduktion og rotation demonstreres. Lårbenshovedet kan også afmonteres fuldstændig.

Klinisk set er denne model ideel til forståelse af diskusprolaps, rodaffektion og spondylolisthesis (ledskred). Den kan også anvendes til forståelse af lidelser som fx hold i ryggen, skoliose, spondylose, spinalstenose og slidgigt (artrose).



Modellen kan naturligvis også anvendes til forståelse af frakturer (brud), a. vertebralis-dissektion og mange forskellige lidelser relateret til hofteleddet og bækkenet.